Ved en principiel afgørelse fra Højesteret fra 2016 blev fastslået, at +/- 15 pct.´-reglen kan anvendes, med mindre der foreligger ”særlige omstændigheder”. Fra 2016 har striden herefter især drejet sig om, hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Nu har Skattestyrelsen offentliggjort et udkast til fremtidig praksis om, hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder – og dermed altså om, hvornår skatteydere kan regne med at kunne anvende +/- 15 pct.´-reglen (+/- 20 pct. for ejendomme vurderet efter den ny vurderingslov med vurderings-termin 1. januar 2020).
Styresignalet er et langt stykke af vejen baseret på 18 afgørelser truffet af Skatterådet den 1. samt 28. september 2021.
Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets kendelse SKM2021.267.HR vedrørende særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Se også nedenfor henvisning til:
Udkast til styresignal vedrørende 15 pct.- reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder
Skattestyrelsen har nu lagt følgende ud på høringsportalen:
Udkast til styresignal vedrørende 15 pct.- reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder.
Se tillige henvisningen nedenfor:
Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets kendelse SKM2021.267.HR vedrørende særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982
En ægtefælle hæfter som udgangspunkt ikke for den anden ægtefælles gæld. Det gælder, uanset om ægtefællerne har formuefællesskab eller særeje.
Herfra gælder enkelte undtagelser, herunder den meget væsentlige undtagelse, at en ægtefælle under visse omstændigheder hæfter for den anden ægtefælles skattegæld.
I nogle tilfælde kan skattevæsenet således søge fyldestgørelse, og herunder foretage udlæg, for den ene ægtefælles skattegæld hos den anden ægtefælle.
I artiklen omtales blandt andet, hvornår en sådan hæftelse indtræder og ophører. Herunder om man kan “gifte sig til en hæftelse”. Og videre hvorledes en ægtefælle kan komme ud af denne hæftelse.
Landsskatteretten fastslog ved en kendelse fra 16. december 2021, at værdi-ansættelsescirkulæret – og dermed +/- 15 pct.-reglen – også gjaldt for næringsejendomme. Med afgørelsen tilsidesatte Landsskatteretten to afgørelser fra Skatterådet fra 2018.
Afgørelsen er indbragt for domstolene.
Kendelsen rejser flere spørgsmål, herunder om anvendelse af den ny +/- 20 pct.-regel, på næringsejendomme. Se nærmere kommentarerne til afgørelsen i artiklen.
En læser har for nylig spurgt til de skattemæssige forhold ved køb af en ubebygget sommerhusgrund.
Grunden lå mellem læserens eget sommerhus og havet. Læseren overvejede nu at købe den ubebyggede grund for at bevare havudsigten fra sit sommerhus. Ét af læserens spørgsmål var på den baggrund, om grunden kunne placeres i læserens anpartsselskab.
Med dette spørgsmål taler læseren ind i en større problemkreds om beskatningen i tilfælde, hvor et selskabs aktiviteter (også) drejer sig om at pleje anpartshaverens / aktionærens personlige interesser.
Siden vedtagelsen af de særlige og meget hårde regler om beskatning af aktionærlån i 2012 har der verseret mange sager om rækkevidden og konsekvenserne af regelsættet. Foreløbig har domstolene accepteret skattemyndighedernes meget vidtrækkende fortolkning af reglerne.
Skatteministeriet offentliggjorde den 7. marts 2022 et lovudkast, som skal udmønte dele af ”Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi” fra 21. januar 2022.
Lovudkastet drejer sig om bl.a. en lempelse af elafgiften, afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Et af de væsentlige budskaber på nuværende tidspunkt er måske, at der – set i lyset af de aktuelle priser på el – ikke er udsigt til nogen større nedsættelse af den almindelige el-afgift.
Offentliggørelse af nærværende artikel skulle som sædvanlig være tirsdag (og her d. 22. marts) men er som følge af influenza forsinket)
Landsskatteretten offentliggjorde den 31. januar 2022 en afgørelse fra november 2021 om de skattemæssige konsekvenser ved et boliganpartsselskabs udlejning af lejligheder til anpartshaverne i selskabet.
Der var nærmere tale om en velkendt konstruktion, hvor en “andelsboligforening” var organiseret som et anpartsselskab. eller aktieselskab.
Ved afgørelsen underkendte Landsskatteretten skattemyndighedernes beskatning af såvel selskab som anpartshavere af en fikseret (fiktiv) leje baseret på markedslejen i stedet på boligafgiften.