Overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen Om fordringer©

I denne artikel omtales den tredje nye afgørelse truffet af Skatterådet vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt aktier, der påtænkes overdraget til børn, skal anses som ”pengetanksaktiver” – og dermed, om der kan ske overdragelse med skattemæssig succession.

Mens de to første afgørelser omtalt i disse spalter den 21. november 2023 og 16. januar 2024 drejede sig om, investering i aktier, vedrører den nedenfor omtalte afgørelse spørgsmålet om, hvorvidt en beholdning af fordringer skattemæssigt skulle anses som en passiv pengetanksinvestering, et ”udlån”, eller som erhvervet som et led i virksomhedens aktive drift.

Da flere afgørelser er truffet samme dato, er der i denne artikel flere gang

Overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen, investering i aktier©

Skatterådet traf den 21. november 2023 afgørelse i en sag om ”Pengetankreglen”. ref. i SKM2023.574SR. Rådet afviste i denne sag, at overdragelse af aktier i et moderselskab kunne foretages med skattemæssig succession, da moderselskabets aktiepost i et datterselskab på mindre end 25 pct. måtte anses som en passiv investering, dvs. et ”pengetankaktiv”.

Udfaldet af sagen blev dermed det modsatte af udfaldet i en tidligere sag afgjort af Skatterådet den 20. juni 2023, ref. i SKM2023.288SR, hvor en post aktier på mindre end 25 pct. i et datter-datterselskab blev anset som en aktiv investering, og altså ikke et ”pengetankaktiv. Denne afgørelse er omtalt i disse spalter den 21. november 2023.

Salg af aktier til børn betalt med anfordringstilgodehavender med klausulen ”non-recourse”©

Skatterådet traf den 21. november 2023 en afgørelse, offentliggjort som SKM2023.599.SR, om de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt overdragelse af anparter til børn mod betaling i form af nogle af børnene udstedte gældsbreve på anfordringsvilkår til faderen.

Da børnene var umyndige, var sagen endvidere krydret, dels med en forudsætning om, at gælden til faderen var optaget på non-recourse vilkår. Dels med en forudsætning om, at gælden skulle afdrages i takt med, at børnene modtog udbytte fra anparterne erhvervet ved overdragelsen. Og endelig med en forudsætning om, at faderen skulle holde børnene skadesløse vedrørende eventuelle skattekrav mod børnene ved et eventuelt tilbagesalg.

Generationsskifte af fast ejendom – realkreditbelåning kan udelukke brug af +/- 15 pct.´-reglen©

Højesteret har ved en dom af 30. november 2023 tilkendegivet, at en realkreditbelåning i sig selv kan begrunde fravigelse af +/- 15 pct.´-reglen ved generationsskifte af fast ejendom, hvis belåningen viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav.

Skatter og afgifter i forbindelse med et generationsskifte af en fast ejendom beregnes på grundlag af ejendommens værdi på overdragelsestidspunktet. Fastsættelsen af værdien på dette tidspunkt er derfor afgørende for det samlede skatte- og afgiftstilsvar udløst ved generationsskiftet.

Bindende svar fra skattemyndighederne – Hvorfor og hvordan?©

Alle skatteydere kan anmode om et bindende svar ved skattemyndighederne om de skattemæssige konsekvenser af en konkret disposition, som skatteyderen påtænker eller måske allerede har foretaget.

Fremgangsmåden er enkel. Og med et bindende svar i hånden vil skatteyderen som det meget klare udgangspunkt få vished om de skattemæssige konsekvenser af dispositionen. Mest optimalt er det at indhente svaret på forhånd, hvor muligheden for at vælge en anden fremgangsmåde i tilfælde at et negativt svar fortsat står åben.

Overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen©

Ved generationsskifte af aktier i levende liver er der som udgangspunkt mulighed for skattemæssig succession, således at næste generation overtager og udskyder skattebyrden.

Succession i levende live er imidlertid udelukket, hvis der er tale om aktier omfattet af den såkaldte ”pengetankregel”.

Bedømmelsen af, hvorvidt et selskab var omfattet af disse regler, har forud for 2017 været baseret på strengt objektive kriterier. I særlige tilfælde vil nogle bemærkninger til en lovændring i 2017 dog alligevel give mulighed for succession. Skatterådet traf i juni måned 2023 den første afgørelse på dette grundlag.

Se opfølgende artikler af. 16. januar 2023 samt 23.1 2024

Klubkontingenter betalt af arbejdsgiveren – Rotary, Junior Chamber, Round Table m.v. ©

Landsskatteretten har ved en afgørelse offentliggjort den 30. oktober 2023 taget stilling til, om arbejdsgiverbetalte medlemskontingenter i forskellige foreninger m.v. skulle beskattes hos medarbejderen som personalegode.

I artiklen omtales blandt andet Rotary, Junior Chamber, Round Table, VL-grupper, Lions Club, Rotary, skydelaug, frimurerloger, Ladies Cirkle, Byggesocietetet og Relationsfabrikken.

Afgift af gaver, arveforskud, dødslejegaver og arv©

I løbet af en livstid er det aktuelt for mange at give børn eller andre nærtstående større eller mindre gaver. I sidste ende vil der blive tale om arv.

Selv om afgiftssatsen er den samme for gaver og arv indenfor den nærmeste familie, kan det have væsentlig betydning på flere måder, om der er tale om en gave, et arveforskud, en såkaldt dødslejegave eller arv.

Skattepligt til Danmark – hvornår ophører skattepligt?©

Både ved fraflytning og ved tilflytning til Danmark kan opstå spørgsmål om skattepligt til Danmark, dvs. om en borger fortsat eller fremover skal beskattes i Danmark.

Samme problemstilling kan opstå for borgere, der ganske vist har en bopæl i udlandet, men færdes i Danmark.

I denne artikel omtales nogle hovedtræk af skattereglerne ved fraflytning.