Forældrekøb og familieflip©

I en større artikel i dagspressen den 4. november 2022 blev under betegnelsen ”familieflip” præsenteret en model for generationsskifte af forældrekøbslejligheder, som gav børnene mulighed for at realisere betydelige skattefri kapitalgevinster på rekordtid ved salg af lejligheden.

Der må advares mod at anvende den omtalte model.

Ejendomsværdiskat ved flytning til ny ejerbolig©

Skatteydere, der har en ejerbolig til rådighed, skal som det klare udgangspunkt svare skat af boligens ejendomsværdi i hele ejertiden.

Kun i enkelte tilfælde er ejeren fritaget for ejendomsværdiskat, herunder ved dobbelt bolig i forbindelse med flytning.

Værdiansættelse ved gaveoverdragelse af fast ejendom – Særlige omstændigheder ved +/- 15 pct.´-reglen©

Skatter og afgifter ved overdragelse af fast ejendom indenfor den nære familie har i oktober 2022 været behandlet i to sager ved domstolene.

Med en højesteretsdom fra 18. oktober 2022 blev det sidste punktum sat i en årelang tvist om, hvorvidt ”særlige omstændigheder” udelukker famili-ens brug af +/- 15 pct.´reglen.

Ved en landsretsdom af 10. oktober 2022 blev fastslået, at en kreditforeningsvurdering ved belåning kan være en ”særlig omstændighed”.

Udgifter og bidrag til valgkampagner – Beskatning og fradragsret©

Med en langvarig valgkamp, der tilmed blev varslet måneder i forvejen, har kandidaterne haft god tid til at starte valgmaskinen. Det aktualiserer spørgsmålet om beskatningen af økonomien i valgmaskinen, herunder dels beskatningen af støtte til politiske partier og enkeltkandidater og dels spørgsmålet om fradragsret for bidrag og udgifter til valgkampagner.

Skat af kursgevinster på gæld, herunder omprioritering©

Boligejere med lavtforrentede obligationslån har siden årsskiftet kunnet opnå betydelige gevinster ved en omprioritering til højere forrentede boliglån.

De skattemæssige forhold ved omlægning af gæld er genstanden for nærværende artikel.

Aktionærlån – fraskilte ægtefæller ©

Aktionærlån – dvs. udlån fra et selskab til hovedaktionær – har i flere år ligget højt på skattemyndighedernes liste over prioriterede kontrolområder.

Med sager, hvor samme beløb beskattes flere gange, og sager om beskatning af millionbeløb, som reelt aldrig er kommet aktionæren til gode, kan bidraget til statskassen da også hurtigt løbe op.

En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser dog, at der selv på dette område er grænser for, hvornår en disposition kan anses som et ”skattepligtigt aktionærlån”.

El-biler – skattemæssige forhold©

Med elbilernes indtog rejser der sig naturligt mange skatteretlige spørgsmål.

Vi har i Skatterådet den 30. august 2022 besvaret en lang række meget relevante spørgsmål fra ejeren af en virksomhed, der ville investere i en ladestander til opladning, ikke blot af virksomhedens egne biler, men også til medarbejdere og kunders egne biler.

Godt nyt for medarbejdere med fri firma-elbil ©

En artikel om beskatning af medarbejdere, der har fri bil i form af el-bil.

Skatteministeriet har den 8. september 2022 offentliggjort et lovudkast med forslag til lempede skatteregler for elbiler, som en arbejdsgiver stiller til rådighed som fri bil for medarbejdere.

Endvidere omfatter lovudkastet et forslag om fritagelse for beskatning ved adgang til fri opladning af egen elbil på arbejdspladsen.

I næste uge omtales de skatte- og momsmæssige konsekvenser for arbejdsgiver, medarbejdere og kunder, når arbejdsgiveren anskaffer en ladestander, og lader medarbejdere og kunder lade el-bilen op uden beregning.

Aktionærlån – Højesterets dom af 30. august 2022©

Siden vedtagelsen af de særlige og meget hårde regler om beskatning af aktionærlån i 2012 har der verseret mange sager om rækkevidden og konsekvenserne af regelsættet. En skærpelse var tiltrængt. Men reglerne fra 2012 har desværre vist sig – efter min opfattelse – også at ramme små, utilsigtede fejl med katastrofale konsekvenser for aktionær og selskab.

Med Højesterets dom af 30. august 2022 er der sat det foreløbigt sidste punktum i dette sagskompleks – inden der forhåbentligt kommer en lovændring, hvor den efter manges opfattelse urimelige beskatning af svingende mellemregningskonti ændres.

Indgreb mod lejereguleringer efter nettoprisindekset©

Regeringen indgik sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten den 26. august 2022 en aftale om et indgreb mod lejeforhøjelser reguleret efter nettoprisindekset i private lejemål. Efter aftalen skal indføres et 2-årigt loft på 4 pct. for huslejestigninger, hvor lejen reguleres efter nettoprisindekset.

Hvad der er særlig bemærkelsesværdig og måske kan få større betydning, hvis det bliver gennemført efter et valg er, at i aftalen er endvidere lagt an til en grundlæggende ændring af en indeksbaseret lejeregulering fra 2025.