Ved Landsskatterettens kendelse af 15/8 2002 fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ansætte et selskabs indkomst på baggrund af en anmodning om betalingskorrektion, uanset at de stedlige skattemyndigheder ikke havde givet vejledning om muligheden for betalingskorrektion, men tværtimod havde bestridt, at betalingskorrektion var mulig i den pågældende sag.

Ved et forlig for Højesteret i sagen ref. i TfS 2001, 898 tiltrådte ministeriet, at et dødsbos midler med afgiftsmæssig virkning skulle tilfalde en fond etableret af boet frem for arveladers universalarving.

Fra arveladers side forelå dispositioner, der muligvis kunne anses som en formløs testamentarisk disposition, og denne disposition, der ikke var anfægtet af universalarvingen, blev senere godkendt af universalarvingens arving.

Forliget er vidtgående, men skal ses i lyset af særlige omstændigheder i sagen.

Ved en bindende forhåndsbesked af 18/9 2001 blev en koncerndirektør anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform og dermed omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, om fri bolig til ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Dette til trods for, at et udvalg under selskabets bestyrelse fastsatte lønnens størrelse og sammensætning.

Direktøren ansås endvidere for omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, selv om direktøren lejede boligen af selskabet til den objektive leje.

Efter kursgevinstlovens § 24, og tidligere kursgevinstlovens § 6 A hhv. statsskattelovens § 5, vil en nedskrivning af en fordring som led i en akkord til “fordringens værdi” for kreditor ikke udløse skattepligt for debitor.

Et retsforlig for Højesteret, jf. herved Højesterets dom af 24/8 2001, belyser begrebet “fordringens værdi” i tilfælde, hvor en person har erhvervet et underskudsselskab og samtidig hermed en fordring mod selskabet, og hvor hovedaktionæren efterfølgende nedskriver fordringen.

Højesteret fandt ved en dom af 9/4 2001 ikke grundlag for at tillægge et skatteforbehold virkning ved bedømmelsen af de skatteretlige virkninger ved overdragelse af en fast ejendom fra en hovedaktionær til dennes selskab, idet hovedaktionæren ikke havde løftet bevisbyrden for, at skatteforbeholdet var aftalt senest samtidig med oprettelsen af skødet vedrørende ejendommen.

Told- og Skattestyrelsen har den 31/8 2000 offentliggjort et notat (ref i TfS 2000, 740) om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4 og omgørelse i henhold til skattestyrelseslovens § 37 C.

Told- og Skattestyrelsens notat falder i 3 led, og indeholder henholdsvis en omtale af anvendelsesområdet for ligningslovens § 2, stk. 4, skattestyrelseslovens § 37 C samt forholdet mellem de to bestemmelser.

Notatet omfatter en omtale af en række komplicerede problemstillinger, og er dermed en værdifuld vejledning, men er dog ikke ganske let tilgængeligt

Landsskatteretten har ved kendelse af 22/6 1999 fastslået, at ejeren af en ejerlejlighed ikke skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt fra ejerens søster hhv. moder vedrørende den del af lejligheden, der var stillet til rådighed for søsteren og moderen.

Alle 3 familiemedlemmer beboede lejligheden og udgjorde een husstand.

Vestre Landsret har ved dom af 25/1 1999 fastslået, at retten til at fremføre et skattemæssigt underskud fra akkordåret og forudgående indkomstår ikke genindtræder ved misligholdelse af en betinget frivillig akkord, selv om ak-kordantens gæld som følge af misligholdelsen består i fuldt omfang. Dom-men medfører, at skyldnere med et fremførbart underskud inden for det mu-liges rammer altid bør vælge en tvangsakkord frem for en betinget, frivillig akkord.