Skatteret

Administrativ praksis

Afregning af A-skatter

Aktionærbeskatning

Andelsboligbeviser og andelsboligforeninger

Anpartsprojekter

Betalingskorrektion

Bindende ligningssvar

BoligJob-ordningen – håndværkerfradrag

Dødsbobeskatning

Driftsomkostninger

Ejendomsværdiskat

Erhvervsindkomst

Etableringskonto

Familiebeskatning og -overdragelser

Forsikrings- og erstatningssummer

Forskerbeskatning

Frister – skatter og afgifter

Gave- og boafgift

Gaver, rentefri lån

Hobby og erhverv

Interessentskaber, Kommanditselskaber

International beskatning

Kapitalgevinster

Kapitalgevinster, fast ejendom

Kapitalindtægter

Kooperationer og institutioner

Kursgevinstbeskatning

Løbende ydelser

Lønmodtagerbeskatning

Multimediebeskatning

Næringsbeskatning, aktier

Næringsbeskatning, fast ejendom

Offentlig vurdering

Omgørelse og omvalg

Omkostningsgodtgørelse

Øvrige fradrag

Øvrige indtægter

Papirløst samliv

Parcelhusreglen

Rette indkomstmodtager

Revision og kontrol

Selskabsbeskatning

Skatteforbehold

Skatteprocessuelle forhold

Sømandsbeskatning

Subjektiv skattepligt

Terminskontrakter

Transfer pricing

Udlejning af fast ejendom

Værdiansættelse

Værdiansættelse af fast ejendom

Værdiansættelse, aktier

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen

Afgræns efter type:

Artikler – domme og kendelser (Særligt for skatterådgivere) Artikler – konkrete emner Artikler – lovforslag og love Artikler – svar på konkrete spørgsmål Nyhedsbreve Videofilm – nyheder og præsentationer Videofilm – undervisning Undervisningsmaterialer

317 resultat(er)

Viser resultat 1 til 10

Generationsskifte ved anvendelse af A/B modellen – Ny praksis i vente©

Gennem mange år har den såkaldte A/B model været et af de foretrukne værktøjer ved generationsskifte. Det skyldes nogle skattemæssigt favorable afgørelser fra Skatterådet fra 2003 om bl.a. værdiansættelsen ved denne form for generationsskifte. Praksis er efterfølgende strammet. I en afgørelse fra 2019, SKM2019.371.SR, er der gjort endeligt op med denne gunstige praksis om værdiansættelsen, men dog således, at Skatterådet har besluttet at indrømme et vist varsel, før de nye værdiansættelsesprincipper finder anvendelse.

Generationsskifte Skatteret

Forældelse og genoptagelse af skattekrav – unddragne skatter i anledning af strafbart forhold – Højesterets dom af 11/1 2018, sag 173/20

Højesteret fandt ved en dom af 11/1 2018, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt. kan varsle en forhøjelse og foretage en ændring af en skatteansættelse inden udløbet af fristen på 1 år fra den endelige dom i straffesagen, selv om dette varsel afsendes efter udløbet af ansættelsesfristerne i § 26 og § 27, men inden udløbet af den almindelige formueretlige forældelsesfrist for skattekravet.

Skatteprocessuelle forhold Skatteret

Værdiansættelse af unoterede anparter ved emigration – SKATs adgang til at fravige værdiansættelsescirkulærer – Højesterets dom af 20/12 2017, sag 19/2017, jf. tidligere SKM2017.200.ØLR©

Højesteret fandt ved en dom af 20/12 2017, at SKAT ved værdiansættelsen af anparter i forbindelse med emigration under de i sagen givne omstændigheder med rette havde bortset fra hjælpereglerne for værdiansættelse i cirk. nr. 185 af 17/11 1982 og TS-cirk. 2000-9 og TS-cirk. 2000-10 og i stedet havde fastsat anparternes værdi efter et skøn.

Skatteret Værdiansættelse, aktier

Fradragsret for lønomkostninger vedrørende egne ansatte for arbejdsopgaver i forbindelse med due diligence ved overtagelse af filialer – Højesterets dom af 30. juni 2017©

Højesteret fastslog ved en dom af 30. juni 2017, SKM2017.512.HR, at A/S Arbejdernes Landsbanks lønudgifter til egne medarbejdere, der bistod ved bankens opkøb af filialer i den daværende Roskilde Bank, måtte anses som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Dernæst at udgiften ikke kunne tillægges anskaffelsessummen for de erhvervede filialer. Mens Østre Landsret fandt, at nægtelse af fradragsret for egne lønudgifter var en så væsentlig ændring af Banken skatteretlige stilling, at dette ikke burde kunne ske uden forudgående offentligt tilgængelig klar tilkendegivelse herom, nåede Højesteret frem til, at der ikke forelå en fast administrativ praksis

Driftsomkostninger Etableringsudgifter Skatteret

Næring med fast ejendom – næring med enkelte ejendomme – smitte – SKM2017.198.SR ©

Skatterådet fandt ikke grundlag for at anse en række nystiftede koncernselskaber, der hver især havde erhvervet én eller enkelte faste ejendomme, som næringsdrivende med fast ejendom.

Næringsbeskatning, fast ejendom Skatteret

Beskatning af modtager af repræsentation – jagtarrangement – Landsskatterettens kendelse af 8/5 2017, jr. nr. 16-0441894

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 8/5 2017, at en hovedaktionær i et selskab i ejendomsbranchen efter en konkret vurdering ikke var skattepligtig af værdien af vederlagsfri deltagelse i en række jagtarrangementer arrangeret og betalt af en forretningsforbindelse i branchen, da det ikke kunne afvises, at hovedaktionærens deltagelse havde haft en konkret og direkte sammenhæng med hovedaktionærens indkomsterhvervelse, og at hovedaktionærens erhvervsmæssige interesse i at deltage i jagtarrangementerne havde været det primære hensyn bag hovedaktionærens deltagelse. Se uddybende nedennævnte artikel fra 26/9 2017: Repræsentation – beskatning af modtager – værdi af fri jagtdeltagelse.

Personalegoder – rentefri eller lavt forrentede personalelån – SKM2017.301.LSR©

Ved en kendelse af 3/4 2017 fandt Landsskatteretten, at renten på et rentefrit personalelån kunne fikseres til referencerenten, hvilket for indkomståret 2011 svarede til 1 pct. p.a. og for indkomstårene 2012 og 2013 svarede til 0 pct. p.a. I sagen blev der blandt andet taget stilling til, hvorvidt referencerenten også omfattede personalelån udenfor finanssektoren. For så vidt afgørelsen er udtryk for en almengyldig regel om rentefastsættelse mellem interesseforbundne, og afgørelsen ikke følges op af ændret lovgivning, må det antages, at afgørelsen får betydning for blandt andet generationsskifte, familielån m. v.

Lønmodtagerbeskatning Skatteret

Familielån – lånebeløb anset som én samlet gave ydet på tidspunktet for udlånet – Landsskatterettens kendelse af 23/2 2017, jr. nr. 15-1996140 ©

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 23/2 2017, at et lån fra en mor til en søn, ydet i forbindelse med sønnens køb af moderens ejendom, på vilkår at lånet hvert år skulle afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit måtte forære sit barn, i sin helhed skulle anses som en afgiftspligtig gave ydet i udlånsåret

Gaver, rentefri lån Periodisering Skatteret

Rådighedsbeskatning af sommerhus – personalesommerhus – SKM2017.152.ØLR ©

En adgang for et selskabs andre medarbejdere end selskabets hovedanpartshaver til at råde over selskabets sommerhus i form af et stående tilbud til medarbejderne om at leje eller låne sommerhuset i et tidsrum på 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22- 34, udgjorde efter landsrettens opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag for at anse sommerhuset som et personalesommerhus efter ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt. Hovedanpartshaveren skulle følgelig beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Aktionærbeskatning Skatteret

Exitbeskatning – værdiansættelse af unoterede aktier – SKM2017.200.ØLR

Østre Landsret fandt ved en dom af 18/1 2017 ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige værdiansættelse af unoterede anparter ved emigration efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Hovedanpartshaveren fandtes således ikke at have et retskrav på at værdiansætte anparterne, hverken efter reglerne om værdiansættelse af unoterede anparter til skattekursen, jf. cirk. nr. 185 af 17/11 1982, eller efter reglerne i TS-cirk. nr. 2000-9 af 28/3 2000 om værdiansættelse af unoterede aktier ved overdragelse mellem nærtstående, som senere indarbejdet i ligningsvejledningen henholdsvis Den Juridiske Vejledning, under de foreliggende omstændigheder

Aktionærbeskatning Skatteret

Viser resultat 1 til 10

Forrige Næste