Livsgaver og dødsgaver er to velkendte begreber i arveretten, men knapt så kendte i offentligheden.
Selv om der i begge tilfælde er tale om gaver, er der knyttet vidt forskellige konsekvenser til gaverne. Dødsgaver kan nemlig ikke tillægges virkning, med mindre særlige forholdsregler har været iagttaget. Modtageren af en dødsgave kan derfor blive stillet, som om han aldrig havde fået gaven. Og det er – sagt på jysk – lidt træls at opdage, at en gave skal betales tilbage til dødsboet. Især hvis man f.eks. har bygget en ny udestue for pengene.
De skriver i en artikel fra 15. maj 2010; “Yngste datter skal have sommerhuset” – at arven skal være så stor, at der kan være en ottendedel til den ældste datter.
I arveloven står der:
§ 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn. Børnene arver lige.
Længere nede står:
§ 5. En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv.
Stk. 2. Arveladeren kan ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til en værdi af 1.000.000 kr.
Jeg kan ikke i loven finde et sted, der står, at man kan fordele arven ulige mellem søskende, hvis ikke der kan blive mindst 1.000.000 kr. til hver.
Vor søn, som er 10 år, har fået en gave på 300.000 kr. Pengene er placeret bundet til hans 18. år og investeret i aktier m.m. Der udbetales udbytte, og disse beløb reinvesterer vi frit også i aktier, så han måske som 18 år kunne være “lidt polstret”.
Men nu har han fået sin første årsopgørelse.
Er han skattepligtig af de indtægter, som han får fra nu og frem til det 18 år?
Retten i Århus tiltrådte ved en dom af 21/4 2010, at skattemyndighederne kunne foretage en ekstraordinær skatteansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 2, med henblik på at redressere en periodiseringsfejl. Dommen ligger på linje med Østre Landsrets dom ref. i TfS 2010, 101 ØL
Påbegyndes generationsskiftet i god tid, kan der spares skatter og afgifter.
I praksis har særligt den såkaldte “dråbemetode” været anvendt igennem mange år. Efter denne metode har den ældre generation hvert år overførte et beløb under den skattefri bundgrænse til børnene.
Ikke sjældent er der imidlertid begået en klassisk fejl derved, at ovennævnte beløb er overdraget – ikke kontant, men som en fordring mod den ældre generation. Denne konstruktion tilsidesættes konsekvent af SKAT.
“Dråbemetoden” forudsætter, at der årligt rent faktisk overdrages værdier.
Der er noget, der altid har undret mig vedrørende SKAT´s indstilling til beskatning af privates ejendomssalg, jf. din artikel i Jyllandsposten i går, lørdag d. 22. maj 2010.
Hvis SKAT syntes, at man skal betale skat ved salg af bolig nr. 2, er det vel ud fra det grundlag, at der skulle være en indkomst?
Hvis man skal beskattes af bolig nr. 2, fordi der var en profit, skulle man jo vel også kunne trække et evt. underskud fra på lige fod med en erhvervsejendom + at driftsomkostninger også skulle være fradragsberettiget.
Retten i Odense tiltrådte ved en dom af 30/3 2010, at en skatteyder blev ophørsbeskattet af opsparet overskud i virksomheds-ordningen som følge af manglende opfyldelse af regnskabskravene i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.
Som følge af en principiel Højesteretsdom fra 2007 har skattevæsenet mange gange fået forelagt spørgsmålet om beskatning ved salg af ejerbolig nr. 2. I visse tilfælde kan ejeren nemlig sælge bolig nr. 2 skattefrit.
Vestre Landsret afviste ved en dom af 25/3 2010 at anerkende fradragsret for skattemæssige henlæggelser vedrørende serviceforpligtelser. Landsrettens dom bekræfter den retsstilling, at der alene kan foretages skattemæssige henlæggelser vedrørende serviceforpligtelser, såfremt disse har en nær sammenhæng med garantiforpligtelser vedrørende produktet.