Lønmodtagere kan i princippet fradrage udgifter, som lønmodtageren har afholdt i forbindelse med jobbet. Men i praksis er det meget svært at opnå fradragsret – og meget sværere end for selvstændige, selv om der gælder samme regler. En ny afgørelse fra Landsskatteretten synes at lempe lidt på reglerne. Afgørelsen vil formentlig have interesse for mange offentligt ansatte med de nuværende nedskæringer på de offentlige budgetter.
Kontrolleret transaktion – forlænget ligningsfrist – skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B. ©
Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er de seneste år blevet bredt ud på en række forskellige dispositioner omfattet af begrebet kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3.
Driftsomkostninger – kursusudgifter – lønmodtageres egenbetaling – Landsskatterettens kendelse af 19/6 2015, jr. nr. 14-3035723.©
Landsskatteretten anerkendte ved en kendelse af 19/6 2015 skattemæssig fradragsret for en sygeplejerskes udgifter til et kursus om sorgbearbejdning, medens hun var ansat på et hospice.
Det ene hul i systemet efter det andet hos SKAT – Hvad er årsagen? Og hvad kan man gøre? ©
Det trak i sidste og indeværende uge overskrifter overalt, at SKAT gennem en årrække på fejlagtigt grundlag har foretaget store udbetalinger til angiveligt udenlandske svindlere med et meget stort sugerør i statskassen. Og betegnelser som ”aldrig set tidligere” har fløjet rundt i æteren. Men historikken viser desværre, at uberettigede udbetalinger i stor målestok ikke er et engangsfænomen hos SKAT.
Medarbejdere hos SKAT er som altovervejende hovedregel dygtige og engagerede. Så problemet skal nok henføres til, at SKAT er blevet udsat for voldsomme besparelser de sidste mange år. Problemet kan formentlig kun løses ved at tilføre SKAT væsentlige flere ressourcer.
Boafgift – behandling af passivpost vedrørende udlæg til ægtefælle i forhold til beregning af boafgift for afgiftspligtige arvinger – Højesterets kendelse SKM2015.573 HK
Højesteret fandt ved en kendelse af 25/8 2015 ikke grundlag for at beregne boafgift af arv til børn under hensyntagen til passivpost til udligning af latent skattekrav vedrørende aktiver, der var udtaget af længstlevende ægtefælle.
Kan en arving selv ophæve en særejebestemmelse i et testamente? ©
Den 8. august 2015 spørges, om man kan ændre et særeje. Baggrunden er, at læserens forældre i testamentet har indsat en generel bestemmelse om, at arven efter dem ”skal være særeje for de pågældende”.
Svaret synes jeg problematiserer spørgsmålet unødigt. Mit spørgsmål er derfor: Hvem kan ændre/ophæve et særeje? Mig bekendt kan den, der har oprettet særejet til enhver tid ændre/ophæve særejet. Mig bekendt har forældrenes ønske i testamentet ikke noget egentlig retskraft for den enkelte arving. Det er med andre ord op til arvingen at afgøre, om forældrenes ønske skal efterkommes.
Er det rigtig forstået?
Ekspropriation – planlovens § 47 A – afståelse til kommune efter zoneovergang – SKM2015.517.BR ©
Retten i Kolding fandt ikke grundlag for at anse en avance ved afståelse af en fast ejendom ved kommunens overtagelse efter planlovens § 47 A som følge af zoneovergang som en skattefri ekspropriationsavance.
Stop for SKAT´s adgang til privat grund ©
Skatteministeriet oplyste i en pressemeddelelse fra denne uge, at regeringen ønsker at ophæve reglerne om bl.a. SKAT´s adgang til privat grund. Regeringen vil fremsætte et lovforslag herom, når Folketinget samles igen i oktober 2015.
Dødsbobeskatning – udlæg til forenklet privat skifte – SKM2015.444.LSR
Landsskatteretten fandt ved en kendelse ref. i SKM2015.444.LSR, at et skifte ved længst-levendes dødsfald efter udlæg af førstafdødes dødsbo til ægtefællen til forenklet privat skifte alene omfattede skifte af ét dødsbo. Der var følgelig ikke grundlag for at opdele boet efter længst-levende i to andele ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt boet var skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
Parcelhusreglen – Betingelser for skattefrihed når udstykning ©
Parcelhuse med et grundareal på mindre end 1.400 m2 kan som udgangspunkt sælges skattefrit, hvis huset har tjent som bolig for ejeren.
Det samme gælder for sommerhuse, som ejeren har anvendt til private formål. Er grunden større end 1.400 m2, kan et skattefrit salg kun komme på tale under visse forudsætninger, der omtales nærmere i artiklen..
Der kan i visse tilfælde opnås skattefrihed i tilfælde, hvor den “overskydende del” frastykkes. Eller i tilfælde, hvor en sådan udstykning ikke er mulig, ligesom der kan blive tale om skattefrihed, hvis en udstykning medfører en væsentlig værdiforringelse af restejendommen – d.v.s. skattefrihed uden udstykning.