Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 1135 og Skatterådets afgørelser ref. i henholdsvis TfS 2008, 1155 og SKM2008.945 belyser adgangen til genanbringelse vedrørende landbrugsbygninger anvendt til udlejning til ikke-landbrugsmæssige formål.

Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 296 og Retten i Odenses dom af 30/6 2008 (SKM2008.633BR) belyser forskellige forhold ved den skattemæssige behandling af selskabers udlejning af boliger til hovedaktionærens børn.

Hovedspørgsmålet er i denne sammenhæng, om lejen skattemæssigt skal fastsættes til markedslejen, eller om lejen skal fastsættes efter de skærpede regler for hovedaktionærers fri rådighed over en helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

For så vidt lejen skal fastsættes til markedslejen, er spørgsmålet dernæst, på hvilket grundlag lejen skal udmåles.

Ved en kendelse af 17/6 2008 tiltrådte Landsskatteretten, at en post anparter i et unoteret holdingselskab ved overdragelse fra far til søn ikke kunne værdiansættes til skattekursen på grundlag af en normal kursberegning, da aktierne i et driftsselskab godt en uge efter familieoverdragelsen var blevet solgt til tredjemand til en markant højere værdi end forudsat ved skattekursberegningen.

Skatterådet fandt ved et bindende svar af 20/5 2008, at en forkøbsret til en fast ejendom til favørpris, der var fastsat i et testamente, ikke med skattemæssig virkning kunne effektueres i arveladers levende live.

Der var således ikke tale om en aktuel ret til at erhverve ejendommen til den anførte pris men derimod om en testamentarisk disposition. Skatterådet fandt, at spørgers overdragelse af ejendommen i levende live til den i testamentet fastsatte pris ville være at anse for et arveforskud eller en gave

Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR 2007.50, at et skøde om overdragelse af en ejerlejlighed fra et selskab til en nærtstående blev afvist fra lysning, da der i skødet var taget forbehold om at regulere vilkår og købesummens størrelse, hvis skattemyndighederne måtte anfægte de aftalte vilkår og overdragelsessum. Skødets indhold fandtes derfor ikke at være endeligt fastsat, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 3, jf. stk. 1.

Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse af rentesatsen fra 7 pct. til 0 pct. på en 25 pct.´s aktionærs tilgodehavende mod selskabet dels ikke kunne anses for dokumenteret og end mindre, at en sådan rentenedsættelse lå udenfor rammerne af en oprindelige låneaftales bestemmelser om henstand. Der var derfor ikke grundlag for at anse fordringen for indfriet som følge af renteændringen.

Landsskatterettens kendelse i sagen og den nu foreliggende dom antyder til forskel fra hidtidig praksis, at der ved vurderingen af, om en fordring må anses for indfriet som følge af vilkårsændringer for gældsforholdet, kan henses til, om vilkårsændringerne er forudsat i den oprindelige l

Landsskatteretten antog ved en kendelse af 5/10 2007, at en lejlighed ved overdragelse fra fader til datter kunne værdiansættes efter +/- 15 pct.´s reglen, uanset at faderen 14 dage i forvejen havde købt lejligheden ud af eget sel-skab til den dobbelte værdi på baggrund af en sagkyndig vurdering af lejligheden

Se afgørelsen ved søgning på sagens journal nr.: 2-4-1941-0305

eller: Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse i familieforhold – +/- 15 pct.´s reglen – Landsskatterettens kendelse af 5/10 2007, jr. nr. 2-4-1941-0305

Se senest artikel af 19/5 2020 om kommende
Nye regler om værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte

Københavns Byret nåede ved en dom af 21/1 2008 frem til, at en gruppe aktionærer måtte anses for klageberettigede i en klagesag om et eventualskattekrav, der på tidspunktet for likvidationen af selskabet verserede ved Landsskatteretten, og hvor dette krav var udloddet til aktionærerne i forbindelse med likvidationen.