Aktionærlån – Højesterets dom af 30. august 2022©
Siden vedtagelsen af de særlige og meget hårde regler om beskatning af aktionærlån i 2012 har der verseret mange sager om rækkevidden og konsekvenserne af regelsættet. En skærpelse var tiltrængt. Men reglerne fra 2012 har desværre vist sig – efter min opfattelse – også at ramme små, utilsigtede fejl med katastrofale konsekvenser for aktionær og selskab.
Med Højesterets dom af 30. august 2022 er der sat det foreløbigt sidste punktum i dette sagskompleks – inden der forhåbentligt kommer en lovændring, hvor den efter manges opfattelse urimelige beskatning af svingende mellemregningskonti ændres.