Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015, SKM2015.745.SR, har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende, der stiller sikkerhed i virksomhedsaktiver for privat gæld.
Skatteministeren har nu ændret et verserende lovforslag i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse.
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 22/10 2015, at praksis om værdiansættelse af fast ejendom til kostprisen ved overdragelse fra selskab til aktionær efter selskabets betaling for indretning efter hovedaktionærens ønsker fandt anvendelse også ved over-dragelse af en ejerlejlighed erhvervet i anlægsfasen.
I visse tilfælde beskattes samme indtægt 3 gange. Dette gælder, hvis en given indtægt er tilgået et selskab – og ikke aktionæren som rette indkomstmodtager
I modsætning til tidligere praksis, hvor skatteyderen kunne berigtige fejlen uden skattemæssige problemer er praksis i dag den, at i førnævnte eksempel bliver indtægten beskattet hos selskabet, der rent faktisk fik pengene, dernæst hos aktionæren, der var rette indkomstmodtager – men som ikke fik pengene, , og når aktionæren til sin tid hæver pengene fra selskabet, bliver tale om endnu en beskatning for tredje gang hos aktionæren.
Se også videofilmen om betalingskorrektion
Spørgsmål om, hvordan man helt praktisk anmelder, at man gerne vil have det skattemæssige fradrag i henhold til Boligjob ordningen.
(Se senest- og nu denne aktuelle – artikel om emnet: “BoligJob-ordningen – mindre grøn, men nu permanent”. Artiklen d. 23. december 2017)
For mange ejendomme skal fortjeneste ved et salg beskattes. Udgifter til forbedring m.v. af ejendommen kan som udgangspunkt fradrages i den skattepligtige fortjeneste – hvis udgifterne vel at mærke kan dokumenteres, da SKAT her har anlagt en hårdhændet tilgangsvinkel.
Velgørende og almennyttige foreninger m.v., f.eks. idrætsforeninger, der hidtil har modtaget tilskud fra spillehaller, bør snart overveje en ansøgning om tilskud fra den statslige pulje på 80 mio. kr.
Landsskatterettens kendelse af 23/10 2015 belyser samspillet mellem ligningslovens § 2 og § 16 E om aktionærlån ved korrektion af overdragelsessummen ved overdragelse af fast ejendom fra selskab til aktionær. Landsskatteretten nåede frem til, at en af SKAT fastsat forhøjelse af en given overdragelsessum for ejendommen ikke ville blive betragtet som et ulovligt aktionærlån, hvis hovedaktionærerne indbetalte differencen mellem den af parterne aftalte overdragelsessum og den af SKAT fastsatte handelsværdi til selskabet.
Sagen belyser endvidere, hvor langt skatteyderen kan “strække” et skatteforbehold i henseende til afvigelse mellem pdes den aftalte værdi og pdas handelsværdien.
Persondataloven har hidtil levet en upåagtet tilværelse, hvilket formentlig skyldes manglende kendskab til reglerne dels at der hidtil kun er udstedt beskedne bøder henholdsvis torterstatninger på op til 25.000 kr.
En EU-forordning, der forventes vedtaget 1. januar 2016, giver imidlertid grundlag for massive bødekrav op til 4 % af virksomhedens globale omsætning for lovovertrædelser, der nok hos de fleste anses som værende uden den store betydning. De nye bødekrav forventes at blive implementeret i løbet af de kommende år. De endelige bødekrav kendes endnu ikke.
En arbejdsgiver – samt tillige revisor -bør sikre, at der er udarbejdet behørige retningslinier i organisationen.
Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, eksempelvis som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for at drive virksomhed i selskabsform.
Højesteret stadfæstede ved en dom af 16/11 2015, ref. i SKM2015.717.HR, den tidligere Østre Landsrets dom, ref. i SKM2014.846.ØLR i en sag om rette indkomstmodtager. Parterne i sagen fik således ikke adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, og ej heller adgang til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2.
Se også videofilm om “betalingskorrektion.”