Spørgsmål om den skattemæssige behandling af gebyr for brug af ledningsnettet .
Kan gebyr for brug af ledningsnettet fratrækkes i virksomhedsskatteordningen (og dermed fradrages i vores forbrug), eller er udgiften ”solcelle-virksomheden” uvedkommende?
Loven indeholder særlige regler om en ganske hård beskatning, når et selskab stiller sommerhus til rådighed for hovedaktionæren eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning.
Noget tyder dog på, at SKAT har anlagt en ekstraordinær hård vurdering af hovedaktionærer i byggefirmaer, hvor praksis måske nok er gået lidt for vidt. At et byggefirma ligger inde med ét eller flere sommerhuse som et led i driften, betyder således ikke nødvendigvis, at hovedaktionæren skal beskattes af værdi af rådighed over ét eller flere sommerhuse.
Østre Landsret fandt ved en kendelse af 18/3 2016, at parterne i et søgsmål om genoptagelse med henblik på grundforbedringsfradrag, henholdsvis et boligselskab som sagsøger og Skatteministeriet som sagsøgt, hver især skulle bære egne udgifter til advokat, og at retsafgift skulle deles mellem parterne, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, uanset at boligselskabet fik medhold, da boligselskabet først havde fremlagt de fornødne oplysninger på et meget sent tidspunkt i processen.
Kendelsen føjer et yderligere lag til den særlige bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 4. pkt. om omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager.
Højesteret tiltrådte ved en dom af 13/6 2016, at den omstændighed, at indskud på en pensionsordning var foretaget med skattefri midler, ikke kunne føre til anse udbetalinger fra ordningen som skattefri.
Sagen drejede sig om et regelsammenstød mellem på den ene side de almindelige regler om pensionsbeskatning og på den anden side reglerne om beskatning af DIS-indkomst.
Sagen illustrerer afgrænsningen mellem på den ene side tilfælde, hvor der er tale om en ejendom, der er selvstændigt vurderet, og hvor der er grundlag for anvende +/- 15 pct.´s reglen korrigeret for ændringer indtruffet i tidsrummet mellem vurderingen og overdragelsen, og på den anden side tilfælde, hvor der er tale om overdragelse af et jordstykke hidrørende fra en sådan ejendom.
Byretten tiltrådte ved en dom af 19/2 2016, ref. i SKM2016.218.BR, at en skatteyders overdragelse af et varelager, som skatteyderen havde overtaget efter likvidation af et tidligere ejet selskab og havde anset som et privat aktiv, til et amerikansk hovedaktionærselskab med henblik på videresalg, ikke gav grundlag for omgørelse, da overdragelsen ikke ansås for lagt klart frem. Dette uanset at Retten bl.a. lagde til grund, at skatteyderen ikke havde forsøgt at skjule overdragelsen.
Landsskatteretten har i en række sager fra de senere år tilsidesat beskatning af ansatte hovedaktionærer m.v. af værdi af rådighed over sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5; i mange tilfælde med henvisning til, at selskabets sommerbolig var erhvervet som et led i selskabets drift, og at der derfor ikke forelå grundlag for at anse sommer-boligen for stillet til rådighed for en ansat hovedaktionær m.v. Juridisk Vejlednings omtale af denne praksis er dog ganske sparsom, og efterlader ikke noget tydeligt ind-tryk af omfanget af denne praksis eller af de synspunkter, der udtrykkes af Landsskat-teretten i sager af denne type.