Arveret

Afgræns efter type:

Artikler – domme og kendelser (Særligt for skatterådgivere) Artikler – konkrete emner Artikler – lovforslag og love Artikler – svar på konkrete spørgsmål Nyhedsbreve Videofilm – nyheder og præsentationer Videofilm – undervisning Undervisningsmaterialer

34 resultat(er)

Viser resultat 1 til 10

Gaver og arv til og fra udlandet©

Skat og afgift af gaver og arv fra udlandet og til udlandet påkalder sig stigende opmærksomhed. Afgiftsreglerne er for så vidt enkle. Men når gaver eller arv passerer landegrænser, kan situationen blive mere kompliceret. I artiklen omtales blandt andet en sag, hvor der skulle betales gaveagift i såvel Holland som Danmark af én og samme gave - men hvor der blev indrømmet lempelse, således at der ikke blev udløst dobbelt gaveafgift.

Arveret Gave- og boafgift Subjektiv skattepligt

Arvedeling efter barnløse ægtefæller©

En læser har efterlyst en omtale af reglerne om fordeling af arv efter barnløse personer. I det følgende omtales nogle af arvelovens grundprincipper om fordelingen.

Kan man arve brugsretten til en bolig?©

LØRDAGSARTIKLEN I nogle familier er det ved den ene forældres bortgang et ønske, at brugsretten til boligen overgår til den længstlevende forældre, medens børnene arver selve ejendommen (ejendomsretten). Men skattemæssigt kan der være tale om en meget dyr løsning. Både for ægtefæller og for ugifte samlevende har muligheden for at bevare parrets hidtidige bolig ved en parts dødsfald typisk meget stor betydning

Arveret Gave- og boafgift

Hvad er uskiftet bo?©

Lørdagsartiklen En ægtefælle eller samlevers dødsfald har store konsekvenser for den længstlevende på alle mulige måder. Men de økonomiske konsekvenser kan trods alt foregribes og måske afbødes ved rettidig omhu.

Arveret Generationsskifte

Arv efter barnløse ægtefæller©

LØRDAGSARTIKLEN Arv efter barnløse ægtefæller I arveloven er fastsat regler om fordelingen af arv efter alle personer uanset familieforhold. Det gælder også for barnløse ægtefæller, hvor børn således ikke udfylder en plads. I artiklen omtales nogle hovedregler om arvedelingen, når barnløse forældre falder bort.

Kan længstlevende i uskiftet bo begrænse arven efter førstafdøde©

Ved etableringen af et uskiftet bo overtager den længstlevende ægtefælle rådigheden over den afdøde ægtefælles ligedelingsformue i ægteskabet. Uskiftet bo betyder således, at ægtefællen ikke skal udrede arv efter førstafdøde til afdødes børn. Som udgangspunkt kan den længstlevende ægtefælle råde fuldt ud over den samlede formue, og herunder f.eks. sælge, belåne eller forbruge formuen. Etablerer længstlevende et samlivsforhold, opstår spørgsmålet om, i hvilket omfang den længstlevende ægtefælle kan begunstige samleveren med den formue, som længstlevende råder over, d.v.s. egen samt afdødes formue.

Om arv i form af brugs- og indtægtsnydelser©

Bestemmelser om begunstigelse af en arving med en brugs- eller indtægtsnydelse kan i visse tilfælde være en hensigtsmæssig løsning ved fordeling af arv mellem flere arvinger. Men det er en kompliceret løsning, som kræver en del overvejelser.

Arveret Gave- og boafgift

Oprettelse af ægtepagt om særeje ©

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om formueordningen i ægteskabet, dvs. om der i ægteskabet skal være ligedelingsformue (fælleseje) og/eller særeje. I lovgivningen er fastsat særlige regler for disse aftaler. Mange forbinder aftaler om formueordningen med oplægget til en skilsmisse. Men ægtefællernes aftaler har også betydning for delingen ved ægtefællernes dødsfald. Ægtepagter vil ofte indgå som en del af et planlagt generationsskifte. Ægtefællernes aftaler - eller mangel på samme - kan derfor have vidtrækkende økonomiske konsekvenser både ved skilsmisse og ved dødsfald.

Arveret Familieret Generationsskifte

Hvad gælder om tvangsarv?©

Reglerne om tvangsarv har dybe rødder i fortiden og har fortsat betydning for arvedelingen indenfor den nærmeste familie. På mange måder er tvangsarven ”fredet”. Forældrene har således som udgangspunkt ikke mulighed for at begrænse arvingens rådighed over tvangsarven, hverken direkte eller indirekte gennem snærende bestemmelser om arvens anvendelse.

Samlevertestamenter©

samlevende kan vælge at begunstige hinanden i et testamente, således at den længstlevende samlever får ret til at modtage arv efter førstafdøde. Med arveloven fra 2007 blev det - som noget nyt - endvidere muligt at tillægge den længstlevende samlever nogle af de særlige rettigheder ved skiftet og arvedelingen, som hidtil havde været forbeholdt ægtefæller. Ugifte samlevende i længerevarende samlivsforhold, hvor der eventuelt også er børn, bør overveje at oprette testamente og eventuelt indarbejde disse rettigheder i testamentet. I modsat fald arver kun børnene efter førsteafdøde. Dette kan medføre, at den længstlevende og børnene må forlade det fælles hjem.

Arveret Papirløst samliv

Viser resultat 1 til 10

Forrige Næste