Arveret

Afgræns efter type:

Artikler – domme og kendelser (Særligt for skatterådgivere) Artikler – konkrete emner Artikler – lovforslag og love Artikler – svar på konkrete spørgsmål Nyhedsbreve Videofilm – nyheder og præsentationer Videofilm – undervisning Undervisningsmaterialer

89 resultat(er)

Viser resultat 1 til 10

Kan man arve brugsretten til en bolig?©

LØRDAGSARTIKLEN I nogle familier er det ved den ene forældres bortgang et ønske, at brugsretten til boligen overgår til den længstlevende forældre, medens børnene arver selve ejendommen (ejendomsretten). Men skattemæssigt kan der være tale om en meget dyr løsning. Både for ægtefæller og for ugifte samlevende har muligheden for at bevare parrets hidtidige bolig ved en parts dødsfald typisk meget stor betydning

Arveret Gave- og boafgift

Hvad er uskiftet bo?©

Lørdagsartiklen En ægtefælle eller samlevers dødsfald har store konsekvenser for den længstlevende på alle mulige måder. Men de økonomiske konsekvenser kan trods alt foregribes og måske afbødes ved rettidig omhu.

Arveret Generationsskifte

Arv efter barnløse ægtefæller©

LØRDAGSARTIKLEN Arv efter barnløse ægtefæller I arveloven er fastsat regler om fordelingen af arv efter alle personer uanset familieforhold. Det gælder også for barnløse ægtefæller, hvor børn således ikke udfylder en plads. I artiklen omtales nogle hovedregler om arvedelingen, når barnløse forældre falder bort.

Kan længstlevende i uskiftet bo begrænse arven efter førstafdøde©

Ved etableringen af et uskiftet bo overtager den længstlevende ægtefælle rådigheden over den afdøde ægtefælles ligedelingsformue i ægteskabet. Uskiftet bo betyder således, at ægtefællen ikke skal udrede arv efter førstafdøde til afdødes børn. Som udgangspunkt kan den længstlevende ægtefælle råde fuldt ud over den samlede formue, og herunder f.eks. sælge, belåne eller forbruge formuen. Etablerer længstlevende et samlivsforhold, opstår spørgsmålet om, i hvilket omfang den længstlevende ægtefælle kan begunstige samleveren med den formue, som længstlevende råder over, d.v.s. egen samt afdødes formue.

Om arv i form af brugs- og indtægtsnydelser©

Bestemmelser om begunstigelse af en arving med en brugs- eller indtægtsnydelse kan i visse tilfælde være en hensigtsmæssig løsning ved fordeling af arv mellem flere arvinger. Men det er en kompliceret løsning, som kræver en del overvejelser.

Arveret Gave- og boafgift

Oprettelse af ægtepagt om særeje ©

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om formueordningen i ægteskabet, dvs. om der i ægteskabet skal være ligedelingsformue (fælleseje) og/eller særeje. I lovgivningen er fastsat særlige regler for disse aftaler. Mange forbinder aftaler om formueordningen med oplægget til en skilsmisse. Men ægtefællernes aftaler har også betydning for delingen ved ægtefællernes dødsfald. Ægtepagter vil ofte indgå som en del af et planlagt generationsskifte. Ægtefællernes aftaler - eller mangel på samme - kan derfor have vidtrækkende økonomiske konsekvenser både ved skilsmisse og ved dødsfald.

Arveret Familieret Generationsskifte

Hvad gælder om tvangsarv?©

Reglerne om tvangsarv har dybe rødder i fortiden og har fortsat betydning for arvedelingen indenfor den nærmeste familie. På mange måder er tvangsarven ”fredet”. Forældrene har således som udgangspunkt ikke mulighed for at begrænse arvingens rådighed over tvangsarven, hverken direkte eller indirekte gennem snærende bestemmelser om arvens anvendelse.

Skat når erhvervsdrivende arver erhvervsmæssige aktiver©

I en afgørelse fra Skatterådet fra 25. juni 2019, ref. i SKM2019.346.SR, afviste Skatterådet en urimelig hård beskatning af en erhvervsdrivende arving, der anvendte virksomhedsskatteordningen og som havde arvet yderligere erhvervsmæssige aktiver. En afgørelse, der bl.a. vil kunne få betydning ved generationsskifte af virksomheder, herunder landbrugsejendomme, når arvingen i forvejen driver erhvervsmæssig virksomhed og anvender virksomhedsskatteordningen.

Arveret Generationsskifte Virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen

Samlevertestamenter©

samlevende kan vælge at begunstige hinanden i et testamente, således at den længstlevende samlever får ret til at modtage arv efter førstafdøde. Med arveloven fra 2007 blev det - som noget nyt - endvidere muligt at tillægge den længstlevende samlever nogle af de særlige rettigheder ved skiftet og arvedelingen, som hidtil havde været forbeholdt ægtefæller. Ugifte samlevende i længerevarende samlivsforhold, hvor der eventuelt også er børn, bør overveje at oprette testamente og eventuelt indarbejde disse rettigheder i testamentet. I modsat fald arver kun børnene efter førsteafdøde. Dette kan medføre, at den længstlevende og børnene må forlade det fælles hjem.

Arveret Papirløst samliv

Arvingers fordeling af konkrete aktiver©

I arveloven er fastsat detaljerede regler om fordeling af arv efter en afdød person. Arvelovens regler kan fraviges i et testamente, således at arven for-deles på en anden måde, end hvad arveloven foreskriver. Men en sådan ændret fordeling kan kun foretages indenfor visse rammer. I sidste uge blev omtalt reglerne om tvangsarv, der drejer sig om fordelingen af afdødes værdier. Nedenfor omtales reglerne om fordeling af afdødes enkeltaktiver, f.eks. bolig, bil, indbo mv. Ud over nedennævnte "relaterede vidensartikler" findes der på nærværende hjemmeside en række yderligere artikler om arveret. Disse artikler kan findes ved søg "arveret"

Viser resultat 1 til 10

Forrige Næste