Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer ikke kunne anses som indkomst fra drift af en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Med kendelsen er lagt afstand til Ligningsrådets bindende svar ref. i TfS 2003, 957 LR. Men samtidig fremgår, at bestyrelsesarbejde kan have en så nær tilknytning til konsulentarbejde, at det i visse tilfælde kan komme på tale at anse bestyrelseshonorarer som virksomhedsindkomst.

Østre Landsret afviste ved en dom af 27/6 2012, at en hovedanpartshaver kunne opnå tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 vedrørende overdragelse af en lystbåd mellem to søsterselskaber med henblik på at undgå beskatning af hovedanpartshaveren af rådighed over lystbåd efter direktørreglen. Østre Landsret afviste ligeledes, at der kunne ske betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5 vedrørende beskatning af værdi af rådighed over lystbåd. Med dommen er introduceret en ny retsstilling på området for betalingskorrektion.

Københavns Byret fandt ved en dom af 30/4 2012, at et selskab havde påbegyndt næring ved køb af en grund med et igangværende byggeri af et kollegium, der efter færdiggørelse blev videresolgt i 2005. En af selskabet i 1982 erhvervet ejendom, der stedse havde været anvendt til kursusvirksomhed, ansås for omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Tab ved afståelse af kursusejendommen i 2004 kunne følgelig ikke fremføres til modregning i gevinst ved afståelse af kollegieejendommen. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at kursusejendommen var overgået fra anlægsformuen til næringsformuen som følge af en smittebetragtning.

Retten i Lyngby tiltrådte ved en dom af 11/5 2012, at en hovedaktionær skulle beskattes efter hovedaktionærreglerne af værdien af rådighed over en lejlighed, som selskabet havde stillet til rådighed for aktionærens fraskilte ægtefælle.

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 20/6 2012, at der efter frasalg af jordtilliggendet til en landbrugsejendom ikke kunne ske skattefrit salg af restejendommen efter parcelhusreglen, da en udstykning først var gennemført efter skatteyderens dødsfald, og skatteyderen derfor ikke havde beboet restejendommen i parcelhusreglens forstand.

Højesteret fandt ved en dom af 31/5 2012, jf. SKM2012.359.HR, at drift af en minkfarm ikke kunne anses for omfattet af begrebet landbrug i vurderingslovens forstand, og der var følgelig ikke grundlag for pristalsregulering af anskaffelsessummen. Ejendommen kunne heller ikke anses for delvist benyttet til landbrug i vurderingslovens forstand.