Vi købte et solcelleanlæg oktober 2012, et 6 kW anlæg til privat forbrug og ingen skattemæssige afskrivninger, men til nettoafregning = bytte kWh for kWh med opgørelse én gang om året. September 2013 købte vi et jordvarmeanlæg til opvarmning af privatboligen og godkendt til nedsat pris for elforbrug over 4.000 kWh.
Spørgsmålet er, om jeg har ret, når jeg mener, at elværket behandler mig forkert, når værket opkræver afgift af de første 4.000 kWh købt el og først derefter den reducerede pris. Jeg mener, at i bestemmelserne om solceller taler man om forbrug over 4.000 kWh og ikke køb af 4.000 kWh.
Landsskatteretten tilsidesatte ved en kendelse af 11/4 2016 Skatterådets bindende svar ref. i SKM2015.435.SR og anerkendte, at en betinget akkordaftale var suspensiv og som sådan først gav anledning til begrænsning af skyldnerens skattemæssige underskud på det tidspunkt, hvor gældseftergivelsen kunne opgøres endeligt.
Skatteankestyrelsen tiltrådte ved afgørelsen ref. i SKM2016.191.SANST, at et krav om sikkerhedsstillelse for exitskat efter aktieavancebeskatningslovens § 39 tillige kunne omfatte et krav om sikkerhedsstillelse for en beregnet skat af udbytter.
I sidste uge præsenterede skatteministeren en ”Retssikkerhedspakke II” med overskriften ”Borgeren skal stå stærkere”. Pakken skal styrke retssikkerheden på skatteområdet. Samtidig er pakken et led i bestræbelserne på at ”genoprette tilliden til SKAT”. På begge fronter indeholder pakken vigtige, konkrete initiativer, men der er nu vist et stykke vej igen
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 14/3 2016 ikke grundlag for at tage hensyn til et tidsbegrænset lejemål med hovedaktionærens barn og dennes bekendte ved værdiansættelsen af en ejerlejlighed ved overdragelse fra selskab til hovedaktionærens børn.
SKAT vil ændre sin hidtidige praksis om tidspunktet for beskatning af for sent betalte hustru- og børnebidrag.
Fremover skal det være muligt at opnå beskatning af bidraget i det år, som bidraget vedrører – fremfor beskatning i det senere år, hvor bidraget betales. Det kan have betydning for den effektive beskatning af bidraget.
Højesteret fandt ved en dom af 17/2 2016, at en klar revisorfejl – i form af opgørelse af et selskabs skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven fremfor efter tonnageskatteloven efter virksomhedsomdannelse – ikke kunne anses for bindende for selskabet. Et ønske om ændring af selskabets skatteansættelse til beskatning efter tonnageskatteloven var derfor et spørgsmål om berigtigelse af revisors fejl, og ikke et spørgsmål om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.
Da ansættelsen af selskabets indkomst for 2009 herefter hvilede på forkerte oplysninger om selskabets valg af skatteordning, havde selskabet krav på genoptagelse med henblik på berigtigelse af fejlen.