Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
I denne artikel omtales nogle særlige regler om kompensation til fraskilte ægtefæller, der som følge af lovens delingsregler ved skilsmisse ellers ville gå tomhændet ud af ægteskabet.
I en artikel fra d. 22. juli 2017 står der
”I stedet udredes hele særejet som arv til førstafdødes arvinger, herunder ægtefællen.
Det betyder i sidste ende, at en større del af den formue, der var særeje, vil tilfalde andre arvinger end ægtefællen, typisk børn.”
Jeg forstår ikke ”en større del”, når det i 2009 var hele særejet, som tilfaldt andre arvinger end ægtefællen.
Er det en ændring efter de nye regler eller har jeg misforstået?
Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente selskaber blevet skærpet. .
Fremover vil en partner i et sådant selskab ikke kunne opnå skattemæssig status som selvstændigt erhvervsdrivende med en blot henvisning til, at partneren ejer en andel af selskabet. I stedet vil blive anlagt en konkret vurdering af partnerens skattemæssige status med udgangspunkt i navnlig partnerens reelle indflydelse på og økonomiske risiko ved deltagelsen i partnerselskabet.
Det må videre forventes, at partnere, der i dag betragtes som selvstændige erhvervsdrivende, efter 1. januar 2018 i visse tilfælde vil blive beskattet som lønmodtager.
Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018.
Hovedelementerne i den gældende ordning for ægtefællers økonomiske forhold er blevet opretholdt med den ny lov på området. Dette gælder som udgangspunkt også for reglerne om delingsformue (fælleseje) og særeje, der omtales nedenfor.
Både de hidtil gældende regler og den ny lovgivning er baseret på det udgangspunkt, at ægtefæller skal ligedele deres respektive formuer ved ægteskabets ophør, dvs. ved separation, skilsmisse og dødsfald.
BoligJob-ordningen blev i slutningen af 2015 forlænget med en ”grøn” ordning.
Med BoligJob-ordningen er det muligt at opnå skattemæssigt fradrag for lønudgifter til serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller i en fritidsbolig.
Formålet med overgangen til håndværkerfradrag for ”grøn istandsættelse” var at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimindsatsen.
Se nu aktuel artikel: BoligJob-ordningen – mindre grøn, men nu permanent
Højesteret fastslog ved en dom af 30. juni 2017, SKM2017.512.HR, at A/S Arbejdernes Landsbanks lønudgifter til egne medarbejdere, der bistod ved bankens opkøb af filialer i den daværende Roskilde Bank, måtte anses som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
Dernæst at udgiften ikke kunne tillægges anskaffelsessummen for de erhvervede filialer.
Mens Østre Landsret fandt, at nægtelse af fradragsret for egne lønudgifter var en så væsentlig ændring af Banken skatteretlige stilling, at dette ikke burde kunne ske uden forudgående offentligt tilgængelig klar tilkendegivelse herom, nåede Højesteret frem til, at der ikke forelå en fast administrativ praksis
Vestre Landsret afsagde den 8/5 2017 kendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skønsmand havde krav på et honorar for allerede udført arbejde, uden at dette arbejde dog havde udmøntet sig i en skønserklæring.
Skønsmanden var som følge af sygdom blevet fritaget for hvervet efter at have udført en del af arbejdet, og var ude af stand til at afsluttet arbejdet og udarbejde en skønserklæring. Vestre Landsret nåede her frem til, at skønsmanden var nærmest til at bære risikoen for, at denne ikke kunne udføre det aftalte arbejde, hvorfor skønsmanden ikke fik honoreret det af ham fremsatte krav om et á conto honorar.
Anvend søge kriteriet: syn og skøn
Spørgsmål
Jeg har købt en ejerlejlighed til min datter i København, da hun skal starte på Universitet til september.
Hun vil få normal SU, men har ikke mulighed for at klare et studenterjob ved siden af. Jeg tænker derfor på at skrive i lejekontrakten, at hun ikke skal betale leje.
Mit spørgsmål er, hvad det vil betyde for mit skatteregnskab.
V.h. JN
—
(Se uddybende svar i artiklen angivet nedenfor: Forældrekøb II. del – Fastsættelsen af lejen for boligen, der udlejes fra forældre til børn ©)
Med virkning fra 15. juni 2017 har pensionister ret til at anvende sommerhuse i Danmark som helårsbolig efter blot 1 års ejertid.
Denne begunstigende regel kan imidlertid være en ulempe for pensionister, der har bosat sig i udlandet, og som har sommerhus i Danmark, da reglen kan medføre, at disse pensionister nu skal beskattes såvel i bopælslandet som i Danmark.
Skat har nu ændret praksis med henblik på at afbøde utilsigtede virkninger af pensionistreglen. Men der er fortsat grund til at udvise forsigtighed som udlandsdansker, hvis man har sommerhus i Danmark og gerne vil undgå en uventet hilsen fra det danske skattevæsen.
Repræsentation er for nogle virksomheder et vigtigt led i bestræbelserne på at fastholde og udvide kundegrundlaget.
Fradragsretten for repræsentationsudgifter blev for mange år siden begrænset til 25 pct. Modtagerne af repræsentationsydelser har til gengæld ikke hørt meget fra Skat. Men fremover blæser måske nye vinde på området.
Se uddybende nedennævnte artikel fra 26/9 2017: Repræsentation – beskatning af modtager – værdi af fri jagtdeltagelse.