Arv og særeje ©
I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende omtales de arvemæssige konsekvenser af ægtefællernes formueordning. Fordeling af arv sker efter reglerne i arveloven samt bestemmelser i et eventuelt testamente. Ved at etablere særeje kan fordelingen af arven mellem ægtefællen og børnene imidlertid forskydes. Det er ægtefæller ikke altid opmærksomme på.