Vores afdøde far havde et sommerhus, som er velbeliggende, men i dårlig stand.
Problemet er, at både min broder og jeg selv gerne vil overtage sommerhuset. Vores søster ønsker ikke overtage det.
Vores spørgsmål er, hvad vi gør, når både min bror og jeg ønsker at få sommerhuset? Vi har snakket om at overtage sommerhuset sammen, men ingen af os er helt overbevist om, at det er en god ide.
Højesteret tiltrådte ved en dom af 14/4 2015, ref. i SKM2015.262.HR, at skattemyndighedernes ændring af praksis om den skattemæssige kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen kunne foretages administrativt, og videre, at den ændrede praksis var tilstrækkeligt klart beskrevet af skattemyndighederne.
Vestre Landsret har i februar 2015 truffet en afgørelse, der kan få vidtrækkende skattemæssige konsekvenser for dødsboer og for den arving, der overtager afdødes faste ejendom, f.eks. familiens sommerhus eller en udlejningsejendom. Efter landsrettens afgørelse kan arvinger nemlig ikke længere regne med at kunne overtage en ejendom for en værdi svarende til +/- 15 pct. af den senest kendte offentlige vurdering. Dette kan i mange tilfælde medføre en forøget beskatning af dødsboet samt større arveafgift.
OBS!! Se efterfølgende Højesterets afgørelse i sagen, ref. i SKM2016.279HR © samt senest artiklen: Gælder + / – 15 pct.-reglen ikke længere ved arveovergang?©
Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11 2014 et skatteankenævns korrektion af lejen ved en skatteyders udlejning af bolig til sine forældre fra 4.500 kr. til 6.000 kr.
Debatten om offentlige myndigheders adgang til privat grund uden retskendelse raser igen i medierne. Det viser sig, at antallet af lovbestemmelser, der giver offentlige myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse har været stigende i de senere år. Især SKAT´s adgang til privat grund i kampen mod sort arbejde er faldet nogle politikere for brystet. Samtidig viser en nyere afgørelse offentliggjort i november 2014, at det også kniber med retssikkerheden, hvis borgerne ønsker at få efterprøvet lovligheden af SKATs beslutninger på området.
I juni 2012 købte jeg 5,941% Danske Bank 2004 – et erhvervsobligationslån optaget af Danske Bank i USD. Danske Bank indfriede lånet i juni 2014.
Min købspris var ca. 570.382 kr. og indfrielsessummen var ca. 550.210 kr.
Som følge af faldet i USD fra 605,180 kr. til 550,210 kr. blev mit afkast således et tab på ca. 20.000 kr.
Mir spørgsmål er, om dette tab er fradragsberettiget?
Vi har købt en lejlighed til vores ældste datter, som læser på Aarhus Universitet. Lejligheden trænger mildest talt til en ”kærlig hånd”, og vi kan se, at udgifterne til maling, afhøvling af gulve, nyt wc etc. etc. vil løbe en del op, før vi har foretaget det mest nødvendige. Det drejer sig ikke om et nyt køkken eller et nyt badeværelse, men helt basale ting som vægmaling, gulvbehandling og nødvendige ”småreparationer”.
Er der nogen mulighed for skattefradrag?
Hvis ja, kan vi så fratrække alle udgifter eller kun nogen af udgifterne?
Vestre Landsret tilkendegav, at retten ikke fandt det godtgjort, at der var en fast administrativ praksis om, at et dødsbos værdiansættelse, som ikke afviger mere end 15 pct. fra den seneste offentlige ejendomsvurdering, skal lægges til grund ved den skatte- og afgiftsmæssige behandling af boet.
Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at afvise en anmodning fra SKAT om en sagkyndig vurdering efter boafgiftslovens § 12, stk. 2, jf. dødsboskiftelovens § 93.
Sagen blev ført af Leo Jantzen
Se senest artikel af 19/5 2020 om kommende
Nye regler om værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte
Vi har købt hus i Thailand, og vi har fået at vide, at der skal betales ejendomsskat her i Danmark.
Men vi ved ikke, hvordan skatten skal beregnes.
Vi har fundet ud af, at vi ikke kan benytte huset i mere end tre måneder om året, fordi vi er på efterløn. Så må man ikke være udenfor Schengenlandene i mere end tre måneder pr. kalenderår.
Vi ejer heller ikke jorden, den har vi lejet, men den er en del af prisen på huset.
Vi er spændt på dit svar
Med jævne mellemrum rejser skattevæsenet sager om fradragsret for receptioner mv. i anledning af direktørens fødselsdag. Meget ofte trækker direktøren det korte strå og må selv – af private, beskattede midler – betale for fødselsdagsfesten.
I praksis er der ofte uenighed mellem skatteyderen og SKAT om, hvorvidt en udgift kan karakteriseres som: Private udgifter – repræsentation – reklame – driftsomkostninger