Med et rekordstort antal ansøgere til de videregående uddannelser er den årlige jagt på studieboliger for længst gået i gang. Mange forældre vælger at skyde genvej i boligkøen ved at købe en bolig, typisk en lejlighed, til det studerende barn (forældrekøb). De skattemæssige forhold har stor betydning for økonomien i et forældrekøb.
I denne artikel omtales nogle af de skattemæssige grundregler for forældrekøb. Artiklen vil blive fulgt op med 2 uddybende artikler i Spørg om Penge.
I næste artikel den 18. juli 2015 omtales spørgsmålet om fastsættelse af lejen for forældrekøbsboligen.
Den 25. juli 2015 omtales de skattemæssige forhold ved et senere salg af boligen til barnet.
Da jeg blev gift i 2001, aftalte jeg skilsmissesæreje med min kone. Mine forældre forventede, at jeg skulle arve et større beløb efter min far, og det var meget vigtigt for dem, at der var særeje.
Min far døde i 2005, og jeg fandt så ud af, at han i sit testamente havde skrevet, at min arv skulle være særeje. Det er skrevet, at arven er ”fuldstændigt særeje”.
Min kone og jeg fik sidste år at vide, at hvis jeg dør først, står hun ikke særligt godt, når der er særeje.
Mit spørgsmål er, om vi kan ændre særejet? Og hvis ja, så hvordan?
Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende, der flytter til udlandet, som følge af denne fraflytning. De nye regler, der er trådt i kraft, medfører en skærpet beskatning af avancer på erhvervsaktiver ved fraflytning. Der er tale om praktiske relevante, men ikke helt let tilgængelige regler.
Jeg har den 27. juni 2015 i Jyllandsposten med interesse læst artiklen vedr. beskatning fribil – især ELbil.
Her læser jeg i slutningen af artiklen, at værdien af installation af en ladestander medregnes til grundlaget for beskatning af fri bil på linie med købesummen.
Mit spørgsmål er: hvad nu, hvis der er tale om flere installationer af ladestandere, f.eks. daglig privat bolig, sommerhus 1, sommerhus 2?
Kan det virkelig være rigtigt, at vi derved skal indregne flere ladestander-installationer i beskatningsgrundlaget?
Retten i Hillerød tiltrådte ved en dom af 14/4 2015, at en landbrugsejendom på knap 4,7 ha. var klassificeret som beboelse (kode 1) fremfor som landbrugs-ejendom (kode 5). For skatteyderen indebar omklassifikationen efter det af ham oplyste, at ejendomsskatten på ejendommen blev firedoblet fra 4.464 kr. i 2010 til 19.542 kr. i 2011.
Folketinget vedtog i december 2014 særregler om den offentlige vurdering for landets faste ejendomme i 2015 – 2017. Med lovændringen videreføres 2011-vurderingen for ejerboliger i yderligere 2 år frem til 2017. For andre ejendomme videreføres 2012-vurderingen i yderligere 3 år frem til 2018. Lovændringen indeholder også andre elementer, herunder rabatordninger.
Skatterådet har i en afgørelse offentliggjort den 8. juni 2015 taget stilling til beskatningen af lønmodtagere, der får stillet fri elbil til rådighed af arbejdsgiveren.
Skatterådet meddelte ved et bindende svar af 24/3 2015, at avance ved afståelse af ud-viklingsprojekter omfattet af ligningslovens § 8 B, dvs. know-how, skulle opgøres efter afskrivningslovens § 40, stk. 6 som differencen mellem afståelsessum og anskaffelses-sum med fradrag af foretagne afskrivninger, og således – hvilket var udtryk for en prak-sisændring og tilsidesættelse af Juridisk Vejledning – at udgifter afholdt til projektet, der ikke var fratrukket eller afskrevet efter ligningslovens § 8 B, kunne medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen. Skatteyderens synspunkt om, at avanceopgørelsen skulle foretages efter statsskattelovens §§ 4 – 5 blev samtidig afvist.
Min datter blev gift for nogle år siden og bor i lejlighed med sin mand. Hun og hendes mand har overvejet at købe et hus. Hverken hun eller hendes mand har særeje. Ikke desto mindre har en advokat foreslået, at de køber huset i sameje.
Men er det ikke bare at kalde tingene ved et andet navn. Når der ikke er særeje, må der jo være tale om fælleseje.
Vores far døde for mange år siden, og min mor giftede sig igen for ca. 5 år siden.
Den nye mand har ingen børn og ønsker, at vi børn (3) fra min moders første ægteskab skal arve ham. Han mener, at det vil ske helt automatisk. Er det rigtigt?
Hvis min moder dør først, arver hendes nye mand vel også efter hende? Hun har en pæn formue efter vores far, som hun ønsker, at vi børn skal overtage. Hvis den nye mand får arv efter vores mor, er vi selvfølgelig interesseret i at vide, hvad der sker, når han dør.