Driftsomkostninger – udgiftens tilknytning til indkomsterhvervelsen – Højesterets dom af 8/10 2015, sag 16/2015©

Højesteret afviste ved en dom af 8/10 215 at anerkende et produktionsselskabs fradragsret for en ”termination fee” ved førtidig opsigelse af en forhandlingsaftale med et salgsselskab indenfor samme koncern med henblik på overførelse af forhandlingen til et tredje selskab i samme koncern.

Højesteret fandt således, at produktionsselskabet ikke havde godtgjort, at betalingen havde den fornødne tilknytning til produktionsselskabets egen indkomsterhvervelse, som måtte kræves for at anerkende udgiften som en driftsomkostning.

Beviskrav for anskaffelsessum ved erhvervelse af fast ejendom

Ved lov nr. 1104 af 20. december 1995 blev der foretaget et antal ændringer i den dagældende skattekontrollov, idet det i forarbejderne hertil for de fleste bestemmelsers vedkommende oplystes at der var tale om redaktionelle eller dog overvejende redaktionelle ændringer.

Som led i revisionen bortfaldt blandt andet den hidtidige bestemmelse i lovens § 3, stk. 5, der indeholdt en 5-årig opbevaringspligt for erhvervsdrivende, der i medfør at skattekontrollovens § 3, stk.5, der indeholdt en 5-årig opbevaringspligt for erhversdrivende, der i medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 1 var pålagt regnskabspligt.

Lovændringen synes imidlertid at have affødt materielle ændringer i retsstillingen.

Offentlig vurdering – skøn under regel – Højesterets dom af 22/9 2015, jf. tidligere SKM2013.847.ØLR.©

Sagen drejede sig om lovligheden af en vurdering af et sommerhus, hvor meget tydede på, at vurderingsmyndighedernes skøn var sat under regel. Østre Landsret, ref. i SKM2013.847.ØLR, konkluderede på denne baggrund, at det ikke kunne udelukkes, at ansættelsen af grundværdien for den pågældende ejendom byggede på et forkert grundlag, og skatteyderens hjemvisningspåstand blev herefter taget til følge. Sagen blev herefter indbragt for Højesteret.

Højesteret fandt ved en dom af 22/9 2015 ikke grundlag for at tilsidesætte ansættelsen af grundværdien af et sommerhus ved den offentlige vurdering.

Helårsboliger anvendt som sommerhus – kan det sælges skattefrit? ©

Jeg har læst din artikel den 15. august 2015 om parcelhusreglen og udstykning.

Kunne du ikke lave en forsættelse om parcelhusreglen og helårshuse uden bopælspligt. Her er der tale om et helårshus, der anvendes som sommerhus. Kan det give skattemæssige problemer ved salg, når:

1. Huset anvendes ikke til beboelse
2. Huset anvendes til sommerhus, men er ikke et sommerhus

Der er efterhånden en del huse son ovenfor, så gider du skrive et par ord om emnet

I virksomhedsskatteordningen med en garage ©

Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsskatteordningen ved beskatning af indtægter fra virksomheden.

For iværksættere kan det være svært at få en aktivitet anerkendt af skattevæsenet som en ”erhvervsmæssig virksomhed”. Anderledes, hvis den erhvervsdrivende har drevet en reel virksomhed, men nu ophører med hovedvirksomheden og fortsætter med en mindre virksomhed. Her kan udlejning af en garage – måske – være tilstrækkeligt til at videreføre virksomhedsskatteordningen. Men SKAT er på tæerne og godtager ikke hvad som helst

Personalegodebeskatning – arbejdsgivers betaling af godtgørelse, sagsomkostninger m.v., som en ansat journalist var idømt – SKM2015.598.SR ©

Skatterådet bekræftede ved et bindende svar ref. i SKM2015.598.SR, at godtgørelse, sagsomkostninger m.v., som en ansat TV-journalist var blevet tilpligtet at betale under en injuriesag, tilligemed omkostninger til journalistens egen advokat, kunne udredes af medievirksomheden som arbejdsgiver for journalisten, uden skattemæssige konsekvenser for journalisten

Ejendomsret er ikke det samme som brugsret

Undertegnede har et generelt spørgsmål omkring ejendomsret, som jeg meget gerne vil have vurderet.

Vi har i 2010 købt en ejerlejlighed i en ejendom med i alt 13 lejligheder og en er-hvervsdel, der er udlejet til detailhandel.

I forbindelse med købet blev vi tilbudt muligheden for garage i tillæg for en merpris. Garagerne ligger på en særskilt matrikel tæt ved ejendommen. Der er i alt 12 garager. Vi accepterede tilbuddet og merprisen for garagen. Af købsaftalen fremgår det dog at der er tale om ‘brugsret’.

Spørgsmålet er derfor: Er der forskel på ‘ejendomsret’ og ‘brugsret’. Hvis ja, hvori består forskellen, og hvem har så ejendomsretten over garagerne?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? ©

Da der tidligere under ”Spørg om penge” har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg mig som formand for en andelsboligforening at forelægge følgende spørgsmål: Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?