Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/10 2015, at et selskabs krav på omkostningsgodtgørelse ikke var forældet som følge af for sen indgivelse af anmodningen om omkostningsgodtgørelse, da selskabet kunne støtte ret på et udsagn i Ligningsvejledningen, hvorefter forældelseslovens 3-årsfristen løb fra et senere tidspunkt end forældelses-loven førte til.
Mindretallets synspunktet om, at der var indtrådt forældelse, blev blandt andet støttet på lovens forarbejder.
For 2016 – 2017 gennemføres, hvad aftaleparterne betegner som ”en grundlæggende omlægning af BoligJobordningen til en ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen.”
Ordningen er todelt og omfatter således dels et fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, og dels et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte.
Byggeskadeforsikringen virker ikke i alle tilfælde efter hensigten, men medfører i stedet i et stort antal sager, at forsikringsselskaberne beregner sig priser, der ikke står mål med den risiko, selskaberne påtager sig. Kunderne betaler med andre ord for meget for deres forsikring og i helt grelle tilfælde betaler de endda for en forsikring, som i realiteten ikke har noget dækningsindhold.
Landsskatteretten anerkendte ved en kendelse af 11/8 2015, at drift af en frugtplantage måtte anses som en erhvervsmæssig virksomhed, uanset at ejendommen siden erhvervelsen i 2001 og frem til de omtvistede indkomstår, 2009 – 2011, havde været underskudsgivende, bl.a. som følge af ejerens sygdom.
SKAT har særligt lange frister for at gennemgå og ændre beskatningen af transaktioner mellem selskab og aktionær. Det er selvsagt belastende med et torskegilde op til 6 år tilbage i tid om forhold, der for længst er gået i glemmebogen. Er der grundlag for ændringer af skatteansættelsen, kan alene renten af restskatterne være truende for en lille virksomhed.
Skatterådet fandt , at et herreløst likvidationsprovenu, der skulle efterudloddes til øvrige, kendte aktionærer efter en likvidations afslutning, skulle beskattes hos de kendte aktionærer som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4 – og ikke som likvidationsprovenu.
Skatterådet tilkendegav samtidig, at det herreløse likvidationsprovenu skulle sidestilles med båndlagt kapital uden kapitalejer, at administratoren, ikke var skattepligtigt af afkast i perioden frem til den endelige udbetaling til de øvrige aktionærer, og at de øvrige aktionærer som slutmodtagere ikke var skattepligtig af det løbende, tilskrevne afkast, så så længe der ikke kunne udpeges udpeges en aktuel kapitalejer.
To søskende ejer et sommerhus i sameje. De har arvet sommerhuset. Spørgsmålet er herefter, om den ene søskende frit kan sælge sin andel af sommerhuset til sin ægtefælle.
Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed. Dommen viser, hvorfor alle testatorer en gang imellem bør tage testamentet op af skuffen og vurdere, om testamentet nu også stadig afspejler ønskerne.
Højesteret anerkendte ved en dom af 19/10 2015 fradragsret for 2006 og 2007 for låne-omkostninger på 13 mio. € ved udstedelse af virksomhedsobligationer i form af dels en ”kombineret administrations-, garanti- og salgsprovision” og dels et incitamentshonorar. Højesteret fandt således at måtte anse disse omkostninger som omkostninger, der kan ”henføres til selve gældens etablering eller indfrielse” og dermed fradragsberettiget efter den dagældende kursgevinstlovs § 26, stk. 4, nu § 26, stk. 3.
TfS 2015, 788 SKM2015.660.HR U.2016.483
Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter.
I artiklen gennemgås dette lovudkast