Jeg har gemt alle fakturaer, bon’er m.v. og kontoudtog for de sidste 8-9 år. Alt for at være juridisk godt hjulpet, hvis der opstår en sag, som f.eks. da et lynnedslag i jorden tæt ved vort hus ødelagde en computer, en videomaskine og en telefon, eller som da skattevæsenet fejlberegnede overskydende skat til ugunst og besvær for mig.
Mit spørgsmål er derfor, hvor længe man bør gemme disse meget forskelligartede dokumenter for juridisk at være på den sikre side?
Jeg administrerer et bo efter min afdøde svigermoder, hvor der er 3 døtre (hvoraf en er min kone). De 3 døtre skal dele arven ligeligt.
Der er ca. 3 mio. kr. til deling, og så vidt jeg læser dit svar af 30. januar – Arv og gave til niece – hård beskatning og høj arveafgift © – er der kun 1 samlet fradrag på 276.600, hvor jeg troede, at der var et bundfradrag for hver af døtrene.
Jeg har indsendt endelig boopgørelse til skifteretten, og der sagde revisor forinden, at der måske kunne være tale om ”kun” et dobbelt fradrag derved, at min svigermoder sad i uskiftet bo. Altså ca. 543.000 kr.
Kan du sige, hvad der helt præcist er gældende?
En ny lov om betalingskonti skal give forbrugere bedre rettigheder i forhold til pengeinstitutter. Med loven får alle forbrugere bl.a. ret til en betalingskonto mod betaling af et rimeligt gebyr og nemmere adgang til at skifte pengeinstitut.
Spørgsmål om, hvilke regler, der gælder ved overdragelse af ejendom med solcelleanlæg
En delt Landsskatteret fandt ved en kendelse af 15/12 2015 ikke grundlag for at anse en udlejningsejendom som et anlægsaktiv i en tømrermesters virksomhed, uanset at udlejningsejendommen havde været ejet gennem en meget lang årrække, og for en dels vedkommende siden 1969.
Spørgsmål:
Både min kone og jeg havde et ægteskab bag os, før vi blev gift i 1996. Vi ønskede derfor begge to særeje og bestemte os dengang for skilsmissesæreje.
Efter flere dødsfald i vennekredsen er vi kommet til at tænke på, hvad der sker, hvis (når!) den ene af os falder væk. Forhåbentlig først om lang tid, men alligevel.
Som mange andre har vi hver især børn fra første ægteskab. Vi vil gerne tilgodese hinanden, men vil også gerne tage hensyn til børnene, som vi har et godt forhold til.
Hvad vil I anbefale?
Pensionister, der er emigreret til sydlige himmelstrøg, og følgelig ikke længere er fuld skattepligtige til Danmark, men som dog har bevaret eller senere anskaffet et sommerhus i Danmark, kan som følge af gældende samt kommende regler uforvarende blive fuld skattepligtig til Danmark, selv om disse regler var tænkt som en begunstigende ordning.
Reglerne rammer pensionister, der er sommerhusejere, og som opholder sig i Danmark, hvor der ikke er tale om ”Kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende”. D.v.s. ophold i mere end 3 måneder i Danmark eller ophold i kortere tid, men hvor der udføres en eller anden form for arbejde, herunder eksempelvis deltagelse i bestyrelsesmøder
Udlandsdanskere med helårsbolig eller sommerhus i Danmark har gennem de seneste år været i skattevæsenets søgelys. En klassisk vinkel fra SKAT´s side har været undersøgelser af, om udlandsdanskeren reelt er fuld skattepligtig til Danmark.
For pensionister med sommerhus i Danmark er praksis nu blevet skærpet.
Selv korte ophold i Danmark, hvor pensionister eksempelvis varetager en bestyrelsespost, kan medføre fuld skattepligt til Danmark – og dermed beskatning af al indkomst – også indkomst fra udlandet.
Om skatter og afgifter ved gaver til den nære familie, til mere fjerne familiemedlemmer henholdsvis til fremmed.
Efter den massive udbredelse af solcelleanlæg til ejerboliger særligt i 2012 ses nu de første salg af boliger med solcelleanlæg. Det rejser bl.a. spørgsmål om de skattemæssige forhold omkring solcelleanlæggene.
I en konkret sag fra december 2015 har Landsskatteretten oplyst, at nye købere ikke skal regne med at kunne anvende de samme – meget gunstige – erhvervsskatteregler som sælger.
Se nærmere artiklen