Retten i Hillerød tiltrådte ved en dom af 1/2 2017, jf. SKM2017.203.BR, at et selskabs udbetalinger til selskabets to halvpartsaktionærer var omkvalificeret fra løn til udbytte.
Når sagen af SKAT blev rejst, og efterfølgende prøvet ved retten af skatteyderen – trods det, at den ændrede beskatning for en umiddelbar betragtning ikke synes at være af nævneværdig betydning – skal dette formentlig ses i lyset af, at skatteyderen havde en særlig niteresse i sagens udfald.
Sagen er bemærkelsesværdig derved, at retten ikke fulgte skønsmandens vurdering.
Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat.
Kunstneren skal opfylde såvel rentabilitetskriteriet som intensitetskravet. Og det kniber. Blandt andet er det vanskeligt for en kunstner at opfylde kravet om, at der skal være plads til et rimeligt driftsherrevederlag. Mange kunstnere ligger mange timer i en given produktion uden skelen til, om det er muligt at holde en rimelig timeløn. Og bedre bliver det ikke, når domstolene ikke anerkender en livsvarig kunstnerydelse fra Statens Kunstfond som værende en del af den indtægt, der skal medregnes ved bedømmelse af rentabilitetskriteriet.
Ved en kendelse af 3/4 2017 fandt Landsskatteretten, at renten på et rentefrit personalelån kunne fikseres til referencerenten, hvilket for indkomståret 2011 svarede til 1 pct. p.a. og for indkomstårene 2012 og 2013 svarede til 0 pct. p.a.
I sagen blev der blandt andet taget stilling til, hvorvidt referencerenten også omfattede personalelån udenfor finanssektoren.
For så vidt afgørelsen er udtryk for en almengyldig regel om rentefastsættelse mellem interesseforbundne, og afgørelsen ikke følges op af ændret lovgivning, må det antages, at afgørelsen får betydning for blandt andet generationsskifte, familielån m. v.
I et svar. d. 6. Maj 2017 behandlede du emnet om opkrævning af betaling for el til solcelle-ejere. Jeg er ramt på nøjagtig samme måde efter at have købt og installeret et anlæg i sommeren 2012 under den gamle ordning, hvor det var gratis at “gemme” sin overproduktion og hente den senere.
Mit supplerende spørgsmål er så: Når nu man ændrer reglerne for den gamle ordning, burde man så ikke have mulighed for med tilbagevirkende kraft at kunne ændre sine afskrivningsvilkår?
Landsskatteretten har med to nye afgørelser institueret en praksis, der ikke gør livet nemmere for fritidslandmænd. Efter de to afgørelser skal tilskud efter landbrugets støtteordninger ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om driften af små landbrugsejendomme er erhvervsmæssig skattemæssigt, hvis driften kun har et begrænset omfang.
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 23/2 2017, at et lån fra en mor til en søn, ydet i forbindelse med sønnens køb af moderens ejendom, på vilkår at lånet hvert år skulle afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit måtte forære sit barn, i sin helhed skulle anses som en afgiftspligtig gave ydet i udlånsåret
Arbejdsgiveres pengeudlån til ansatte på lempelige vilkår kan være et skattepligtigt personalegode. En ny afgørelse fra Landsskatteretten belyser, hvornår der er tale om ”lempelige vilkår”.
Afgørelsen fører frem til en yderst gunstig situation for den ansatte.
For så vidt modellen fortsat accepteres, må personalelån forventes at blive meget udbredt og indgå i forskellige sammenhænge, herunder i generationsskifte til medarbejdere mv. Eksempelvis lån til en medarbejder, der ønsker at indtræde som medejer i et selskab efter A/B-modellen.
Der rejser sig endvidere spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen vil blive retningsgivende for familielån ved overdragelse af aktiver.
Jeg købte anlæg i sommeren 2012, og er altså under den ”gamle” ordning. Jeg har forstået, at Folketinget i efteråret 2012 besluttede, at sådan een som mig skulle være ”fredet” i 20 år. F.eks. 5 Kw leveret til nettet kunne hentes igen fra nettet, uden at det skulle koste mig noget (bortset fra nogle få hundrede kroner p.a. til Dong). Hvis jeg på årsbasis leverede mere, end jeg trak ud, skulle jeg have 60 øre pr. kWh, vist nok de første 10 år, og derefter 40 øre pr kWh.
Men nu opkræver Dong ca. 38 øre pr kWh for al den strøm, som jeg tager fra nettet. Også selvom jeg på årsbasis leverer mere til nettet, end jeg trækker fra nettet. Er det lovligt.
En adgang for et selskabs andre medarbejdere end selskabets hovedanpartshaver til at råde over selskabets sommerhus i form af et stående tilbud til medarbejderne om at leje eller låne sommerhuset i et tidsrum på 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22- 34, udgjorde efter landsrettens opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag for at anse sommerhuset som et personalesommerhus efter ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt. Hovedanpartshaveren skulle følgelig beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.