Landsskatteretten traf den 11. marts 2024 afgørelse om værdiansættelse af en svensk ejendom ved gaveoverdragelse af ejendommen i en dansk familie.
Efter de danske skatte- og afgiftsregler skal der betales gaveafgift til Danmark vedrørende gaver indenfor den nærmeste familie, hvis enten gavegiveren eller gavemodtage-ren har hjemting (bopæl) i Danmark.
Landsskatteretten traf den 22. juni 2021 en afgørelse om beskatning ved salg af vin fra en skatteyders vinsamling. Landsskatteretten tilkendegav, at der i denne sag skulle ske beskatning af fortjenesten ved vinsalget.
Afgørelsen blev omtalt i nærværende spalter den 11. januar 2022.
Skatteyderen indbragte sagen for domstolene, hvor Retten på Frederiksberg i august 2023 nåede frem til et noget andet resultat.
Skatterådet traf d. 19. marts 2024 afgørelse om den skattemæssige behandling af ”smartwatches” med eller uden e-sim, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for virksomhedens medarbejdere.
Dispositioner mellem selskab og aktionær er en tilbagevendende problemstilling på skatteområdet.
Lovens udgangspunkt er, at der er vandtætte skotter mellem selskabet og hovedaktionærens økonomi. Men praksis viser, at skotterne undertiden er temmelig perforerede med talrige skattesager til følge.
Efter en skilsmisse står fraskilte par i nogle tilfælde tilbage med en fælles ejerbolig, som ikke kan sælges – og heller ikke kan overtages af den ene ægtefælle.
På skattefronten omfatter udfordringerne blandt andet spørgsmålene om fradragsret for renteudgifter på indestående lån og pligt til at svare ejendomsværdiskat eller eventuelt beskatning af en markedsleje for den del af ejendommen, der ikke bebos af ejeren.
Højesteret tog ved en dom af 2. februar 2024 stilling til, om en hidtidig samlever kunne anses som afdødes ”nærmeste pårørende” og dermed berettiget til to forsikringssummer, som kom til udbetaling ved dødsfald.
Ved et lovforslag fra 22. februar 2024 foreslås ændrede principper for værdiansættelse af andelsboliger ved salg.
To nyere afgørelser fra henholdsvis Østre Landsret (SKM2023.572.ØLR) og Landsskatteretten (LSR 22-0086787) har måske blødt op på mulighederne for et skattefrit salg af en ejerbolig efter en kortere tids beboelse
Ved en dom af 8. februar 2024 anså Højesteret bestyrelsen i en andelsbolig-forening for ansvarlig for et tab, som en andelshaver havde lidt ved at sælge sit andelsbevis (andelsboligen) for billigt.
Bestyrelsen havde ifølge Højesterets dom forsømt sin forpligtelse til at orientere den sælgende andelshaver om, at en valuarvurdering var på vej, som ville kunne give grundlag for en højere salgssum for andelsbeviset, og at der kunne vedtages en prisreguleringsklausul i overdragelsesaftalen for at tage højde herfor.
Igen en artikel om bestyrelsesansvar for bestyrelsen i en ikke-erhvervsdrivende foreningen. Se tillige artiklen om bestyrelsesansvar i en grundejerforening fra 23/2 2013.
Retten i Lyngby traf den 22. januar 2024 afgørelse i en sag om værdiansættelse af en ”forældrekøbslejlighed” ved (gave)overdragelse efter +/- 15 pct.´-reglen fra forældre til barn. Ifølge Kammeradvokaten er der tale om den første afgørelse fra domstolene om et forældrekøb.
Sagen kan have betydning for overdragelser af forældrekøbsboliger frem til 2022, hvor skattemyndighederne har afvist at godkende værdiansættelsen. Det gælder også sager, hvor familien har klaget over skattemyndighedernes afgørelse og fået medhold i klagen i Landsskatteretten, men hvor Skatteministeriet siden har indbragt sagen for domstolene.