Artikler – domme og kendelser (Særligt for skatterådgivere)

Vidensartikler

558 resultat(er)

Beskatning hos modtagere af valgbidrag – SKM2017.488.LSR

Landsskatteretten tiltrådte ved kendelsen ref. i SKM2017.488.LSR, at bidrag til førelse af en folketingskandidats valgkampagne, der blev udbetalt direkte til kandidaten, måtte anses som skattepligtig, personlig indkomst for kandidaten.

Rette indkomstmodtager

Fradragsret for lønomkostninger vedrørende egne ansatte for arbejdsopgaver i forbindelse med due diligence ved overtagelse af filialer – Højesterets dom af 30. juni 2017©

Højesteret fastslog ved en dom af 30. juni 2017, SKM2017.512.HR, at A/S Arbejdernes Landsbanks lønudgifter til egne medarbejdere, der bistod ved bankens opkøb af filialer i den daværende Roskilde Bank, måtte anses som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Dernæst at udgiften ikke kunne tillægges anskaffelsessummen for de erhvervede filialer. Mens Østre Landsret fandt, at nægtelse af fradragsret for egne lønudgifter var en så væsentlig ændring af Banken skatteretlige stilling, at dette ikke burde kunne ske uden forudgående offentligt tilgængelig klar tilkendegivelse herom, nåede Højesteret frem til, at der ikke forelå en fast administrativ praksis

Driftsomkostninger Etableringsudgifter Skatteret

Syn og skøn – honorar til skønsmanden afvist, da skønsrapporten ikke blev udarbejdet som følge af skønsmandens sygdom – SKM2017.414.VLR ©

Vestre Landsret afsagde den 8/5 2017 kendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skønsmand havde krav på et honorar for allerede udført arbejde, uden at dette arbejde dog havde udmøntet sig i en skønserklæring. Skønsmanden var som følge af sygdom blevet fritaget for hvervet efter at have udført en del af arbejdet, og var ude af stand til at afsluttet arbejdet og udarbejde en skønserklæring. Vestre Landsret nåede her frem til, at skønsmanden var nærmest til at bære risikoen for, at denne ikke kunne udføre det aftalte arbejde, hvorfor skønsmanden ikke fik honoreret det af ham fremsatte krav om et á conto honorar. Anvend søge kriteriet: syn og skøn

Skatteprocessuelle forhold Syn og skøn

Næring med fast ejendom – næring med enkelte ejendomme – smitte – SKM2017.198.SR ©

Skatterådet fandt ikke grundlag for at anse en række nystiftede koncernselskaber, der hver især havde erhvervet én eller enkelte faste ejendomme, som næringsdrivende med fast ejendom.

Næringsbeskatning, fast ejendom Skatteret

Beskatning af modtager af repræsentation – jagtarrangement – Landsskatterettens kendelse af 8/5 2017, jr. nr. 16-0441894

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 8/5 2017, at en hovedaktionær i et selskab i ejendomsbranchen efter en konkret vurdering ikke var skattepligtig af værdien af vederlagsfri deltagelse i en række jagtarrangementer arrangeret og betalt af en forretningsforbindelse i branchen, da det ikke kunne afvises, at hovedaktionærens deltagelse havde haft en konkret og direkte sammenhæng med hovedaktionærens indkomsterhvervelse, og at hovedaktionærens erhvervsmæssige interesse i at deltage i jagtarrangementerne havde været det primære hensyn bag hovedaktionærens deltagelse. Se uddybende nedennævnte artikel fra 26/9 2017: Repræsentation – beskatning af modtager – værdi af fri jagtdeltagelse.

Skatteret

Virksomhedsskatteordningen – Udlejning af fast ejendom – rentabilitetskravet og intensitetskravet – SKM2017.282.LSR ©

Landsskatterettens fandt ved kendelse af 14/3 2017, at en virksomhed med udlejning af en fast ejendom måtte anses som erhvervsmæssig. Ejendommen kunne følgelig indgå i virksomhedsordningen, ligesom underskud ved drift af ejendommen var fradragsberettiget. Da skatteyderen ikke var næringsdrivende med fast ejendom, kunne den del af ejendommen, der efter erhvervelsen var udstykket til grunde, som ikke var udlejet, ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, og skulle følgelig anses for overført til skatteyderens privatøkonomi.

Udlejning af fast ejendom Virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen

Aflønning af hovedaktionærer – omkvalifikation af løn til udbytte – SKM2017.203.BR ©

Retten i Hillerød tiltrådte ved en dom af 1/2 2017, jf. SKM2017.203.BR, at et selskabs udbetalinger til selskabets to halvpartsaktionærer var omkvalificeret fra løn til udbytte. Når sagen af SKAT blev rejst, og efterfølgende prøvet ved retten af skatteyderen - trods det, at den ændrede beskatning for en umiddelbar betragtning ikke synes at være af nævneværdig betydning - skal dette formentlig ses i lyset af, at skatteyderen havde en særlig niteresse i sagens udfald. Sagen er bemærkelsesværdig derved, at retten ikke fulgte skønsmandens vurdering.

Aktionærbeskatning

Personalegoder – rentefri eller lavt forrentede personalelån – SKM2017.301.LSR©

Ved en kendelse af 3/4 2017 fandt Landsskatteretten, at renten på et rentefrit personalelån kunne fikseres til referencerenten, hvilket for indkomståret 2011 svarede til 1 pct. p.a. og for indkomstårene 2012 og 2013 svarede til 0 pct. p.a. I sagen blev der blandt andet taget stilling til, hvorvidt referencerenten også omfattede personalelån udenfor finanssektoren. For så vidt afgørelsen er udtryk for en almengyldig regel om rentefastsættelse mellem interesseforbundne, og afgørelsen ikke følges op af ændret lovgivning, må det antages, at afgørelsen får betydning for blandt andet generationsskifte, familielån m. v.

Gaver, rentefri lån Lønmodtagerbeskatning Skatteret

Familielån – lånebeløb anset som én samlet gave ydet på tidspunktet for udlånet – Landsskatterettens kendelse af 23/2 2017, jr. nr. 15-1996140 ©

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 23/2 2017, at et lån fra en mor til en søn, ydet i forbindelse med sønnens køb af moderens ejendom, på vilkår at lånet hvert år skulle afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit måtte forære sit barn, i sin helhed skulle anses som en afgiftspligtig gave ydet i udlånsåret

Gaver, rentefri lån Periodisering Skatteret

Rådighedsbeskatning af sommerhus – personalesommerhus – SKM2017.152.ØLR ©

En adgang for et selskabs andre medarbejdere end selskabets hovedanpartshaver til at råde over selskabets sommerhus i form af et stående tilbud til medarbejderne om at leje eller låne sommerhuset i et tidsrum på 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22- 34, udgjorde efter landsrettens opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag for at anse sommerhuset som et personalesommerhus efter ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt. Hovedanpartshaveren skulle følgelig beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Aktionærbeskatning Skatteret

Viser resultat 111 til 120

Forrige Næste