Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem selskab og aktionær – Landsskatterettens kendelse af den 19. november 2012, jr. nr. 11-0297504 ©
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 19/11 2012, at en hovedanpartshaver kunne overdrage en fast ejendom til det ham tilhørende anpartsselskab 19/2 2010 for en købesum på 10,1 mio. kr., svarende til den seneste offentlige vurdering ansat knap 2 år i forvejen (1/10 2007-vurderingen), uanset at ejendommen ved den umiddelbart efterfølgende offentlige vurdering (1/10 2009-vurderingen) var ansat til 7,6 mio. kr. og uanset at ejendommens værdi på overdragelsestidspunktet ved en sagkyndig vurdering var ansat til 9,2 mio. kr. Der forelå således ikke det fornødne grundlag for at fravige den offentlige vurdering som udgangspunkt for værdiansættelsen.