Urimelig beskatning af tørkeramte landmænd
Det overvejes nu at igangsætte forskellige hjælpeforanstaltninger til de tørkeramte landmand.
Man kunne her starte med at fjerne en urimelig beskatning – en beskatning som formentlig i mange tilfælde afholder kreditorerne fra at indrømme landmanden en akkord (et nedslag i gælden).
En beskatning som i dag kan medføre, at den helt store vinder er SKAT – og ikke landmanden.
Gennemføres akkorden mister landmanden retten til at fremføre et skattemæssigt underskud.
Lykkes det ikke landmanden at overholde akkordbetingelserne, eksempelvis som følge af en ny tørke, bortfalder akkorden – men det skattemæssige underskud genopstår ikke – hvilket efter forfatterens opfattelse er ganske urimeligt.