Særeje efter de nye regler ©
Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018.
Hovedelementerne i den gældende ordning for ægtefællers økonomiske forhold er blevet opretholdt med den ny lov på området. Dette gælder som udgangspunkt også for reglerne om delingsformue (fælleseje) og særeje, der omtales nedenfor.
Både de hidtil gældende regler og den ny lovgivning er baseret på det udgangspunkt, at ægtefæller skal ligedele deres respektive formuer ved ægteskabets ophør, dvs. ved separation, skilsmisse og dødsfald.