Overførsler fra udlandet – indkomstbeskatning eller gaveafgift – ny påstand – SKM2015.166.BR ©
Retten i Roskilde pålagde ved en dom af 17/12 2014 en skatteyder at svare gaveafgift af en række bankoverførsler fra henholdsvis et selskab på Gibraltar ejet af skatteyderens fader og stedmoder og fra skatteyderens stedmoder. Skatteyderens påstand om afvisning af Skatteministeriets subsidiære påstand om gaveafgiftsberigtigelse af overførslerne blev ikke taget til følge, uanset at skattemyndighederne først rejste krav om afgiftsberigtigelse i forbindelse med sagens behandling for domstolene.