Kursgevinstbeskatning – tab på fordring på fraskilt ægtefælle – Landsskatterettens kendelse af 30/8 2017, jr. nr. 17-0761820©
Landsskatteretten afviste ved en kendelse af 30/8 2017 fradragsret for tab på en fordring mod en fraskilt hustru.
Fordringen udsprang af ægtefællernes fælles gæld til en sparekasse etableret før skilsmissen. Ved skilsmissen aftalte ægtefællerne indbyrdes at dele gælden, men hustruen misligholdte efter skilsmissen forpligtelserne vedrørende hendes andel af gælden, og sparekassen holdte sig herefter til manden, der hæftede solidarisk med hustruen for hele gælden i forhold til sparekassen.
Manden blev nægtet fradrag for tab på fordringen mod den fraskilte ægtefælle med den begrundelse, at anskaffelseskursen for fordringen måtte ansættes til 0.