06.13.2017-37 (20170916) Beskatning bestyrelseshonorarer

06.13.2020-34 (20200822) Skat bestyrelseshonorar

 

Beskatning af bestyrelseshonorarer^©

 

Advokat (L) Bodil Christiansen Advotax Advokatfirma

Advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

www.v.dk

 

Beskatningen af bestyrelsesmedlemmer i eksempelvis aktie- og anpartsselskaber indtager en ganske særlig skattemæssig position hvilket i praksis kan give anledning til misforståelser hos såvel bestyrelsesmedlemmer som hos selskabet om den rette skattemæssige håndtering af bestyrelseshonoraret.

 

 

1. Honorar, løn eller selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

For bestyrelsesmedlemmet kan der undertiden være tvivl om, hvorvidt der er tale om honorarindtægter eller indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Som hovedregel er der et ønske fra bestyrelsesmedlemmet side om, at indtægten anerkendes som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed således, at indtægten eksempelvis kan indgå i virksomhedsskatteordningen samt at bestyrelsesmedlemmet kan ”sætte sig selv på aktier”.

 

For selskabet, som betaler honorarerne til medlemmerne af egen bestyrelse, har der undertiden været tvivl om retsstillingen, herunder måske særligt som følge af, at Kildeskattelovens § 43, stk. 2 fastslår, at bestyrelseshonorarer er A-indkomst, mens omvendt en advokat i bestyrelsen til trods for denne bestemmelse kan godtgøre, at ifølge Juridisk Vejledning vil hans honorar i kraft af, at han er advokat, blive anset som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, der kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

 

Også lovgiver har undertiden været på vej ud af et forkert spor som følge af manglende opmærksomhed den særlige retsstilling for bestyrelseshonorarer for øje. ^([1])

 

• Lovgrundlag m. v.

I kildeskattelovens § 43, stk. 2 er anført, at ”..til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes .. godtgørelse for medlemskab .. bestyrelser. ^([2])

 

I Skats juridiske vejledning 2020-1 afsnit C.C.1.2.3 anføres det i overensstemmelse hermed, at ”Et bestyrelseshonorar er som udgangspunkt vederlag for personligt arbejde og beskattes derfor som A-indkomst ” .  Dette udsagn afsluttes med følgende tilføjelse i parentes: ”(honorarindkomst).”

 

Da A-indkomst som udgangspunkt er udtryk for, at der er tale om lønindkomst, mens honorarindtægter som udgangspunkt ikke beskattes som A-indkomst, er der allerede her lagt an til spørgsmål om, hvad der nærmere gælder for vederlag for bestyrelsesarbejde.

 

 

1.2  Bestyrelseshonorar er ikke løn

Beskatning af en indkomst som løn forudsætter, at lønmodtageren er underlagt instruktionsbeføjelse af en arbejdsgiver, der ”leder og fordeler arbejdet”, og herunder kan fastsætte retningslinier for, hvad lønmodtageren skal beskæftige sig med.

 

Denne karakteristik passer imidlertid dårligt til medlemmer af en bestyrelse, der efter selskabsloven er det øverste ledelsesorgan i selskabet, og kun er underlagt de begrænsninger, der er fastsat i selskabets vedtægter eller besluttet ved konkrete generalforsamlingsbeslutninger, hvor bestyrelsen kan være pålagt visse opgaver. Landsskatteretten har da også så sent som i 2012 ^([3]) endnu engang fastslået, at et bestyrelsesmedlem ikke var lønmodtager i relation til sine indtægter fra bestyrelsesarbejdet, da han som bestyrelsesmedlem ikke kunne anses som ansat i en virksomhed og underlagt instruktionsbeføjelse.

 

 

1.3  Bestyrelseshonorar er ikke indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

Omvendt fremgår det af en lang række afgørelser, at Skat heller ikke anser bestyrelseshonorarer som en indtægt fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette begrundes bl.a. med, at et bestyrelsesmedlem ikke bærer den økonomiske risiko, som er karakteristisk for selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Et synspunkt, der dog næppe deles fuldt ud af de efterhånden mange bestyrelsesmedlemmer, der gennem de senere år er blevet sagsøgt for meget betydelige beløb som følge af fejlagtige eller manglende beslutninger i bestyrelsen.

 

Da der således efter skattemyndighedernes opfattelse som udgangspunkt hverken er tale om lønindkomst eller indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, har Skat rubriceret vederlag til bestyrelsesmedlemmer som et ”honorar”, jf. det ovenfor anførte om formuleringen i Skats juridiske vejledning 2020-1.

 

 

2. Bestyrelseshonorar beskattes som hovedregel som honorarindtægter

Begrebet ”honorar” anvendes ikke i skattelovgivningen, men er opstået så at sige ud af administrativ praksis – en praksis, der er tiltrådt forudsætningsvis af domstolene samt af lovgiver. Jf. i det hele artiklen ” Honorarindtægter – hvad er det?” på nærværende hjemmeside v.dk..^([4])

 

Et honorar er efter denne praksis karakteriseret ved, at der hverken er tale om lønindkomst eller indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Det forhold, at bestyrelseshonorar som udgangspunkt ikke kan anses for at være indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed indebærer, at et bestyrelsesmedlem følgelig eksempelvis ikke kan lade bestyrelseshonorarer indgå i virksomhedsskatteordningen eller lade indtægten tilflyde et af bestyrelsesmedlemmet ejet selskab som rette indkomstmodtager. Og på den anden side kan et bestyrelsesmedlem ikke opnå de standardfradrag, som tilkommer en lønmodtager.

 

Skatteretligt har honorarer visse lighedspunkter indkomst fra hobbyvirksomhed: I honorarindtægter kan således kun modregnes udgifter, der er snævert knyttet til erhvervelsen af honorarerne. Men disse udgifterne kan omvendt fragå i indtægten med fuld fradragseffekt i modsætning til eksempelvis ved indkomstopgørelsen for lønmodtagere, hvor en række standardfradrag kun har en begrænset skatteeffekt.

 

 

2.1  Beskatning som honorarindtægt uanset aktivitet samt vederlagets størrelse

Udgangspunktet, hvorefter bestyrelseshonorarer ikke anses som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, gælder uanset der i det konkrete tilfælde er tale om indtægter, der opfylder såvel intensitetskravet som rentabilitetskravet, hvilke krav er nogle af de afgørende forudsætninger for at acceptere en indkomst som erhvervet som led i selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

 

Intensitetskravet indebærer, at der i retspraksis er stillet som en betingelse for at anerkende en virksomhed som erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse.

 

Rentabilitetskriteriet indebærer et krav om overskud på den primære drift, en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder såvel egenkapital som fremmedkapital, samt en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden.

 

I sagen SKM2012.437.LSR, var der tale om en konsulent, der sad i bestyrelsen i et større antal selskaber, og hvor det samlede bestyrelseshonorar udgjorde 2-3 mio. kr.  Dette var imidlertid i sig selv ikke var tilstrækkeligt til, at denne aktivitet isoleret kunne anses for indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

 

 

3. Undtagelser fra beskatning som honorarindtægter

 

Ifølge Skats juridiske vejledning 2020-1 afsnit  C.C.1.2.3  gælder der 3 undtagelser, hvorefter bestyrelseshonorarer ikke beskattes som honorarindtægter, men anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

 

Først og fremmest kan peges på en regel, der betegnes som ”Den særlige konsulentpraksis”. Efter denne praksis, vil indtægter ved bestyrelsesarbejde kunne anses som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvis visse kriterier er opfyldt.

 

Dernæst nævnes tilfælde, hvor indtægten indgår i et interessentskab, der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde ^([5])

 

Og endelig for det tredje omtales den såkaldte ”advokatregel”

 

 

3.1 Den særlige konsulentpraksis

Konsulenter er som udgangspunkt omfattet af hovedregelen, hvorefter bestyrelseshonorarer anses som honorarindtægt og ikke ved indtægt selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

 

Spørgsmålet om hvorvidt bestyrelseshonorarer kan anses som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed er ofte opstået på indirekte vis nemlig som et spørgsmål om, hvorvidt konsulenten kan ”sætte sig selv på aktier”, således at bestyrelseshonorarer indgår i et aktie- eller anpartsselskab tilhørende konsulenten – En konstruktion, der forudsætter, at bestyrelseshonoraret anses som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

 

I en ledende afgørelse fra fra 2002, fik en konsulent medhold i, at hans bestyrelseshonorar skulle beskattes som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

 

I denne sag blev det daværende Ligningsråd spurgt om, hvorvidt en person kunne lade sine indtægter ved bestyrelsesarbejde tilgå et ham tilhørende selskab. Dette forudsatte, at Skat var enig i, at der var tale om indtægter ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

 

Konsulenten havde ydet ledelsesrådgivning gennem sit konsulentanpartsselskab. Sideløbende hermed havde konsulenten haft plads i bestyrelsen for en række af de selskaber, som havde modtaget ledelsesrådgivning.

 

Det blev her lagt til grund, at bestyrelsesarbejdet havde været tæt knyttet til og et udslag af det konsulentarbejde, som konsulenten igennem konsulentselskabet havde udført for de pågældende virksomheder

 

Ligningsrådet fandt herefter, at bestyrelsesarbejdet under de foreliggende omstændigheder havde indgået som et integreret led i udførelsen af konsulentvirksomheden og fandt på dette grundlag, at bestyrelseshonorarerne kunne indgå i selskabet på linie med indkomst fra anden selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

 

I senere afgørelser, hvor bestyrelsesarbejdet ikke har kunnet anses som et integreret led i konsulentvirksomheden, har Skat følgelig ikke accepteret, at bestyrelsesarbejdet isoleret set kunne anses som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette gælder som nævnt ovenfor selv om indtægten ved bestyrelsesarbejdet har været ganske betydeligt, og selv om bestyrelsesarbejdet har krævet egentlige kontorfaciliteter. Her træder hovedreglen i kraft, og vederlag for bestyrelsesarbejde beskattes som en honorarindtægt.

 

Der har i praksis dannet sig en såkaldt ”konsulentpraksis” gældende for for konsulenter der ikke er advokater, idet der for advokater gælder en særlig regel.

 

Efter denne særlige ”konsulentpraksis” indgår bestyrelseshonorarer i og beskattes i konsulentvirksomheden som indkomst ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Bestyrelsesarbejdet anses som et integreret led i konsulentvirksomheden og
• Bestyrelsesarbejdet er et udslag af det konsulentarbejde, der er udført for det konkrete selskab.
• Konsulentvirksomhedens hovedaktivitet består af rådgivning og konsulentydelser
• Bestyrelsesarbejdet er en mindre aktivitet

 

 

3.2  Bestyrelseshonoraret indgår i et interessentskab, der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde

Dernæst anses bestyrelseshonorar ifølge Juridisk Vejledning som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, i tilfælde, hvor indtægten indgår i et interessentskab, der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde

 

Det første led i denne undtagelse – at bestyrelseshonoraret indgår i et interessentskab – er en delvis objektiv afgrænsning, derved, at det forudsættes, at der er tale om et interessentskab, samt at indtægter hidrørende fra bestyrelsesarbejde, indgår i dette interessentskab. Sidstnævnte må formentligt forudsætte, at det pågældende honorar fordeles mellem interessenterne. ^([6])

 

Det må antages, at samme regel gælder for andre transparente organisationer, som eksempelvis et partnerselskab.

 

Det andet led – at der er tale om et interessentskab m. v., der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde –  rejser spørgsmålet om, hvorvidt intensitetskravet samt rentabilitetskravet skal være opfyldt i interessentskabet som sådant.

 

På den ene side stiller den summariske beskrivelse i Juridisk Vejledning ikke noget krav herom endsige en forudsætning om, at intensitetskravet samt rentabilitetskravet skal være opfyldt for hver interessent. Omvendt savner det en forklaring, hvis selve den omstændighed, at aktiviteten indtægtsføres i et interessentskab i sig selv skulle kunne overføre indtægten fra beskatning som honorar til beskatning som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, når henses til, at det fortsat må gælde, at den enkelte interessent oppebærer bestyrelseshonoraret som vederlag for et personligt arbejde, hvilket ikke førere frem til, at der er tale om indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, men nu blot med den ændring, at dette vederlag indgår i en fordelingsnøgle med øvrige interessenter.

 

Hertil kommer ligningslovens § 4 ^([7]) hvorefter ”.deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. « synes at udelukke at anvendelsen af et transparent selskab i sig selv skulle kunne flytte grænsen for, hvornår der foreligger selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. ⁽[8]⁾ Formentligt er nævnte udsagn i Juridisk Vejledning simpelt hen ikke blevet synkroniseret med ligningslovens § 4.

 

 

3.3 Advokaters bestyrelsesindtægter

Der gælder ifølge Juridisk Vejledning efter praksis særlige regler for advokaters indtægter ved bestyrelsesarbejde, idet det for advokater gælder, at bestyrelsesarbejde som en integreret del af advokatvirksomheden. ^([9])

For advokater fandt spørgsmålet sin afklaring allerede i 1981, jf. herved LSRM 1981 nr. 62 LSR, med den virkning, at indtægterne kan indgå i et interessentskab mellem advokaterne, samt at der (efter dagældende regler) kunne henlægges til investeringsfonds af disse indtægter på linie med anden indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. 1982.51 LSRM

 

Ifølge Juridisk Vejledning er den såkaldte advokatregel imidlertid  ikke begrænset til tilfælde, hvor der er tale om en interessentskab, hvorfor det må antages, at ”advokatreglen” også gælder for et enkeltmandsfirma.

 

Selve den omstændighed, at en person driver advokatvirksomhed, indebærer således, at indtægter ved bestyrelsesarbejde anses som indtægter ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag fra bestyrelsesposter kan derfor indtægtsføres i advokatvirksomheden og indgå i virksomhedsskatteordningen, selvom vederlagene er A-indkomst for den pågældende advokat. Endvidere kan en advokat, der driver virksomhed i selskabsform, lade indtægten ved bestyrelsesarbejde indgå i dette selskab, der følgelig anerkendes som rette indkomstmodtager. ^([10])

 

Som anført er dette nu udviklet til generelt at gælde for advokater. Og med den anvendte formulering i Skats Juridiske Vejledning gælder dette også advokater, der driver enkeltmandsvirksomhed.

 

 

Kan andre anvende Advokatreglen

Naturligt nok har der været rejst spørgsmålet  om, hvorvidt det ud fra en lighedsgrundsætning var udelukket at også ikke-advokater kunne anvende den såkaldte ”advokatregel”.

 

Såvel Skatterådet som Landsskatteretten har afvist dette synspunkt i henholdsvis afgørelserne SKM2012.437.LSR og for Skatterådets vedkommende senest i en afgørelse af 23. juni 2020, ref. i SKM2020.270.SR.

 

Af afgørelsen SKM2020.270.SR fremgår således:

 

”….Spørger har oplyst, at spørgers situation er sammenlignelig med advokaters indtagelse af rollen som bestyrelsesmedlem, hvor vederlaget indgår i advokatfirmaets resultat.

 

Den såkaldte “advokatregel”, som kan føres tilbage til afgørelser tilbage til 1981, medfører, at for advokater gælder det, at bestyrelsesarbejde anses for en integreret del af advokatvirksomheden. Vederlaget kan derfor indtægtsføres i advokatvirksomheden, selvom honoraret er A-indkomst for modtageren.

 

Spørger er ifølge det oplyste ikke advokat, men driver konsulentvirksomhed inden for ledelses- og virksomhedsrådgivning, og kan derfor ikke støtte direkte ret på den såkaldte advokatregel.

 

I sagen SKM2012.437.LSR gjorde klager gældende at ” vi er således af den opfattelse, at det er ulovhjemlet og stridende mod lighedsprincipper at forbeholde muligheden for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med bestyrelsesarbejde til advokater og visse konsulenter.”

 

 Landsskatteretten tiltrådte ikke dette synspunkt og andre erhvervsgrupper kan derfor ikke støtte ret på den såkaldte advokatregel.

 

Eksempelvis statsautoriserede revisorer må i henhold til revisorlovgivningen ikke være bestyrelsesmedlemmer i de virksomheder, hvori de er underskrivende revisorer. Allerede af denne grund har der i praksis ikke udviklet sig en “revisorregel” svarende til “advokatreglen”.

 

Spørger driver dog konsulentvirksomhed inden for ledelses- og virksomhedsrådgivning, og det kan derfor lægges til grund, at Spørger ApS, som oplyst af spørger, er en konsulentvirksomhed. Sagen skal derfor efter Skattestyrelsens opfattelse afgøres på baggrund af den praksis, der er gældende for beskatning af bestyrelseshonorarer for konsulenter….”

 

Skatterådet tiltrådte denne begrundelse.

 

 

4. Når bestyrelseshonorarer indgår i et selskab

Efter selskabsloven skal det være en myndig, fysisk person, der har sæde i bestyrelsen. Man kan derfor rejse spørgsmålet om, hvorvidt et selskab overhovedet kan være rette indkomstmodtagere af et bestyrelseshonorar.

 

Skat var her oprindeligt af den opfattelse, at selskabsloven udelukkede, at bestyrelseshonorarer tilfaldt et selskab, og i 1991 afviste det daværende Ligningsråd følgelig denne konstruktion.

 

Dette blev dog ændret ved en afgørelse i 2002, hvor Ligningsrådet i forbindelse med et bindende svar anførte, at det forhold, at bestyrelseshverv efter de selskabsretlige regler skal varetages af fysiske personer, ikke udelukkede, at et selskab kunne blive beskattet af bestyrelseshonorarer, ”… henset til at den selskabsretlige regulering tilsigter at varetage andre hensyn end den skatteretlige”.

 

 

 

 

5. Selskabets fradrag for bestyrelseshonorarer

Hidtil har Skat ikke sat spørgsmålstegn ved selskabers fradragsret for udgifter vedrørende selskabets egen bestyrelse, selv om bestyrelsens opgave er at forestå den overordnede ledelse, herunder udforme strategier mv. for selskabet.

 

Med bl.a. Højesterets dom af 30. juni 2017 vedrørende A/S Arbejdernes Landsbank, hvor der blev nægtet fradrag for selskabets lønudgifter som følge af, at de pågældende medarbejdere var beskæftiget med virksomhedens indkomstgrundlag, kom fradragsretten for bestyrelseshonorarer følgelig i farezonen.

 

Med Ligningslovens § 8 N er det nu fastslået, at selskabet har skattemæssigt fradragsret for udgifter til bestyrelseshonorarer, således at den retsstilling der synes at være herskende forud for Højesterets afgørelse af 30. juni 2017, blev knæsat med ligningslovens § 8 N.

 

 

6. Fejl i praksis

Det er min erfaring, at bestyrelsesmedlemmer ofte ikke er bevidste, at et bestyrelseshonorar som udgangspunkt er en honorarindtægt og ikke indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med den virkning, at bestyrelseshonoraret ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen. Denne rubricering af bestyrelseshonorarer kan give anledning til problemer i flere henseender.

 

Som et enkelt eksempel kan nævnes, at såfremt bestyrelsesmedlemmet driver erhvervsvirksomhed i virksomhedsskatteordningen og anvender en bil placeret i virksomhedsskatteordningen til kørsel til bestyrelsesmødet, er denne kørsel i realiteten udtryk for privat anvendelse af bilen. En sådan anvendelse kan få ubehagelige konsekvenser, hvis der eksempelvis er tale om bil, der skattemæssigt er behandlet som en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil. Helt galt bliver det, hvis der er tale om en bil på gule plader, da sanktionerne her er ret voldsomme.

 

^_______ o ^_______

[1]⁾   Ved ændringen af ligningslovens § 8 N ved Lov nr. 1684 af 26. december 2017, om udvidet fradragsret for lønudgifter til egne ansatte, der beskæftigede sig med grundlæggende forhold i virksomhed, var i høringen til lovforslaget ikke medtaget bestyrelseshonorarer, trods det forhold, at særligt bestyrelsesmedlemmer i udpræget grad beskæftiger sig med sådanne forhold. Jfr. Bilag 12 samt høringssvar herom. jf. således høringssvar til den i 2017 indførte bestemmelse i ligningslovens § 8 N, hvor dette forhold blev påpeget. Dette blev ændret i det endelige lovforslag, således at også udgifter til bestyrelseshonorar blev medtaget i Ligningslovens §  § 8 N.

[2]⁾  Jfr. § 18 i Bekendtgørelse 2015-03-27 nr. 499 om kildeskat

[3]⁾    SKM2012.437.LSR, Honorarer fra bestyrelsesposter ansås ikke for indkomst ved selvstændig virksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen (tidl. bindende svar i SKM2011.623.SR. Se nærmere nedenfor.)

[4]⁾    Jfr. eksempelvis forarbejderne til virksomhedsskatteloven fremgår det, at “som eksempel på andre indtægter, der i almindelighed heller ikke kan henregnes til overskud ved erhvervsvirksomhed, kan nævnes honorarer til musikere og skuespillere samt bestyrelseshonorarer m.v. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønarbejde, vil kildeskattelovens § 43, stk. 1, om personligt arbejde i tjenesteforhold og den praksis, der har udviklet sig omkring denne bestemmelse, i særlig grad være vejledende“.

[5]  I Skatterådets afgørelse, ref.i SKM2011.623.SR,, var der blandt andet henvist til Ligningsvejledningen 2011- 1, afsnit E.A.4.1 fremgår dog, at:  “Bestyrelseshonorarer anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed, eller når sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i erhvervsvirksomheden.”

En praksis der efterfølgende er udvidet til også at danne grundlag for den såkaldte ”konsulentpraksis.”

Vedrørende praksis er henvist til: “SKM2011.84.SR: Skatterådet afviste, at A kunne fakturere bestyrelseshonorar optjent for bestyrelsesarbejde i Y A/S og Z fra sit svenske selskab. Selskabet beskæftigede sig primært med konsulentvirksomhed.

 

[6]⁾  Jfr. Som det fremgår af nedenstående vedrørende advokater, synes denne undtagelse – at bestyrelseshonoraret indgår i et interessentskab –  at have sin oprindelse vedrørende praksis for advokater.

 

[7]⁾    Lov nr. 684 af 8. juni 2017

[8]⁾    Ligningslovens § 4 blev indført med virkning fra 1. juli 2018. Den pågældende formulering i Juridisk Vejledning kan spores tilbage til 2012-udgaven, og videre tilbage til Ligningsvejledningen….. Udsagnet blev som antydet ikke ændret som følge af vedtagelsen af ligningslovens § 4.

[9]⁾   Jfr. Juridisk Vejledning 2020 afsnit C.C.1.2.3

 

[10]⁾ Vedrørende spørgsmålet om advokaters adgang til at henføre bestyrelseshonorarer til et selskab udtalte Told- og Skattestyrelsen i TfS 1996, 337 på det ovenstående grundlag, at advokater, der driver deres forretning i selskabsform, har mulighed for at indtægtsføre bestyrelseshonorar i advokatselskabet.

 

I sagen i sagen ref. i TfS 2003, 957 LR tilføjede Ligningsrådet sidenhen, at advokater fra den 1/1 1991 havde haft mulighed for at drive advokatvirksomhed i selskabsform, jf. retsplejelovens § 124, og at bestyrelsesarbejde traditionelt var anset som en integreret bestanddel af en advokatvirksomheds samlede ydelser. Ligningsrådet bemærkede herefter, at det var på dette grundlag, at Told- og Skattestyrelsen i TfS 1996, 337 udtalte, at advokaters bestyrelseshonorarer kunne anses for at være indkomst for selskabet i de tilfælde, hvor honoraret oppebæres af advokater, der driver virksomhed i selskabsform, og hvor det mellem advokaten, selskabet og de øvrige selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonorarer skal tilfalde selskabet.

 

Denne praksis har rod tilbage i en tilkendegivelse fra 1981 fra den daværende Told- og Skattestyrelse, tilkendegivelse omhandlede det særlige tilfælde, at indtægter ved bestyrelsesarbejde kunne indgå i et selskab drevet af flere advokater i forening, dvs. det første led nævnt ovenfor: ”…når indtægten indgår i et interessentskab, der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde.”