Ejendomsavancebeskatningslovens § 4 og afskrivningslovens § 45 – seneste praksis om korrektion af anskaffelsessummer mellem uafhængige parter – åbenbart forkert fordeling – SKM2013.236.LSR©
Ved en kendelse af 25/2 2013, ref. i SKM2013.236.LSR, fandt Landsskatteretten, at en mellem uafhængige parter aftalt fordeling af købesummen for en landbrugsejendom af liebhaverkarakter måtte anses som åbenbart forkert. Fordelingen blev herefter fastsat i overensstemmelse med fordelingen ifølge et syn og skøn indhentet under sagens behandling ved Landsskatteretten.
Sagen bidrager til fastlæggelse af grænsen ”åbenbart forkert”. Landsskatterettens kendelse vil i mange tilfælde kunne føre frem til en udvidet adgang til korrektion