Værelsesudlejning ©
Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig til semesterstart. Det gælder også i år, hvor der har været et rekordstort optag af studerende til de videregående uddannelser.
For husejere i de store studiebyer kan det i nogle tilfælde være en overvejelse værd at supplere indkomsten med en ekstra indtægt. Men både vilkårene for udlejningsforholdet og beskatningen af lejeindtægten har naturligvis stor betydning for en beslutning om værelsesudlejning.