Skattemyndighederne har gennem de seneste 10 år fulgt den praksis, at sagkyndig bistand ydet efter det tidspunkt, hvor en klageinstans eller en domstol har truffet afgørelse i en klagesag, i et vist omfang har været omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Ved Højesterets dom ref. i SKM2013.731.H blev sat spørgsmålstegn ved denne praksis. Ved lovforslag nr. L 42, FT 2014-15, er skattemyndighedernes hidtidige praksis i et vist omfang foreslået kodificeret med virkning for sager, som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 1/1 2015 eller senere. Og ved styresignalet offentliggjort i SKM2014.816.SKAT ophæves nu skattemyndighedernes hidtidige praksis med virkning fra samme tidspunkt, dvs. for sager, som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene fra den 1/1 2015 eller senere.
Omkostningsgodtgørelse – sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning – L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT ©
Artiklen drejer sig om skattemyndighedernes praksis for udmåling af omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager m.v. og den fremadrettede håndtering heraf.