Lovudkast om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. – fradragsret for lønudgifter til egne medarbejdere vedrørende arbejdsopgaver knyttet til indkomstgrundlaget©
Skatteministeriet har den 31/8 2017 offentliggjort et udkast til lovforslag om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. De foreslåede regler skal imødegå konsekvenserne af Højesterets domme af 30/6 2017, ref. i SKM2017.512.HR (Lån & Spar Bank A/S) og SKM2017.513.HR (A/S Arbejdernes Landsbank), hvor Højesteret afviste fradragsret for lønudgifter til to pengeinstitutters respektive medarbejdere, i det omfang medarbejderne havde bistået med udvidelse af pengeinstitutternes virksomhed.
Udkastet lægger op til fradrag også for udgifter, der hidtil – og forud for nævnte domme – ikke kunne fratrækkes som driftsomkostninger.