Ligningslovens § 8 X – Forsøgs- og forskningsudgifter – skattekreditter – SKM2012.634.SR. ©
Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab, der drev virksomhed med udvikling af en særlig teknologi indenfor udvinding af vedvarende energi, kunne opnå skattekredit efter ligningslovens § 8 X, jf. § 8 B om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed mv. Det bindende svar accentuerer spørgsmålet om afgrænsning af sådanne udgifter særligt i tilfælde, hvor forsøgs- og forskningsudgifter udgør en mindre del af virksomhedens aktivitet.