Ejerlejlighed købt som beset ©
Uden medvirken af ejendomsmægler købte et familiemedlem i efteråret 2013 en ejerlejlighed, der i BBR stod opført til 94 m2 brutto boligareal. Sælgeren havde lavet sit eget udbud på Boliga.dk, hvor de 94 m2 var anført i ”salgsmaterialet”, der ikke omfattede plantegning eller målangivelser. Lejligheden ligger på øverste etage og er angiveligt kun 85 m2, da sælgeren havde ”glemt” eller været uvidende om, at opmålingen af øverste etage skal foretages 1,5 meter over gulv. Dette blev desværre konstateret for sent i salgsprocessen.
Vil det efter Deres mening være ulejligheden værd at sagsøge sælgeren? Og er det korrekt, at der er en bagatelgrænse i den slags sager?