Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt – ligningslovens § 8 B – tilsidesættelse af Juridisk Vejledning – begunstigende forvalt-ningsakt – Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602
Skatterådet meddelte ved et bindende svar af 24/3 2015, at avance ved afståelse af ud-viklingsprojekter omfattet af ligningslovens § 8 B, dvs. know-how, skulle opgøres efter afskrivningslovens § 40, stk. 6 som differencen mellem afståelsessum og anskaffelses-sum med fradrag af foretagne afskrivninger, og således – hvilket var udtryk for en prak-sisændring og tilsidesættelse af Juridisk Vejledning – at udgifter afholdt til projektet, der ikke var fratrukket eller afskrevet efter ligningslovens § 8 B, kunne medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen. Skatteyderens synspunkt om, at avanceopgørelsen skulle foretages efter statsskattelovens §§ 4 – 5 blev samtidig afvist.