Næringsvirksomhed med fast ejendom – etablering af næring – smitte – SKM2012.432.BR ©
Københavns Byret fandt ved en dom af 30/4 2012, at et selskab havde påbegyndt næring ved køb af en grund med et igangværende byggeri af et kollegium, der efter færdiggørelse blev videresolgt i 2005. En af selskabet i 1982 erhvervet ejendom, der stedse havde været anvendt til kursusvirksomhed, ansås for omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Tab ved afståelse af kursusejendommen i 2004 kunne følgelig ikke fremføres til modregning i gevinst ved afståelse af kollegieejendommen. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at kursusejendommen var overgået fra anlægsformuen til næringsformuen som følge af en smittebetragtning.