Ved en kendelse af 17/9 2014 fandt Landsskatteretten, at et vederlag for deponering af forurenet jord på en fast ejendom måtte anses som en kompensation for en varig værdiforringelse af ejendommen og skulle behandles som en erstatning efter ejendomsavancebeskatningsloven. Landsskatteretten underkendte dermed Skatterådets bindende svar, ref. i TfS 2014, 164 SR, hvor Skatterådet var nået frem til, at vederlaget ikke kunne anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og i stedet skulle beskattes efter samme principper som ved et løbende frasalg af en ejendoms jordforekomster.