Skatterådet fandt , at et herreløst likvidationsprovenu, der skulle efterudloddes til øvrige, kendte aktionærer efter en likvidations afslutning, skulle beskattes hos de kendte aktionærer som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4 – og ikke som likvidationsprovenu.
Skatterådet tilkendegav samtidig, at det herreløse likvidationsprovenu skulle sidestilles med båndlagt kapital uden kapitalejer, at administratoren, ikke var skattepligtigt af afkast i perioden frem til den endelige udbetaling til de øvrige aktionærer, og at de øvrige aktionærer som slutmodtagere ikke var skattepligtig af det løbende, tilskrevne afkast, så så længe der ikke kunne udpeges udpeges en aktuel kapitalejer.