Skattemæssigt underskud – en begrænset fornøjelse ©
Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale selskaber. De nye regler har imidlertid konsekvenser også for andre virksomheder, og kan få væsentlig betydning fremover. De nye regler indeholder bestemmelser om bøder, når et selskab ikke lever op til lovens krav om dokumentation for transaktioner med koncernforbundne selskaber, regler om hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter på renter, royalties og udbytter i sambeskatningsforhold samt ændrede regler for underskudsfremførsel.