Reklame, repræsentation eller driftsomkostninger –bilforhandler – Højesterets dom af 8/5 2013, sag 242/2011, SKM2013.378.HR©
Højesteret fandt ved en dom af 8/5 2013, jf. tidligere TfS 2011, 704 ØL, at en bilforhandlers udgifter til to arrangementer med fremvisning af biler samt underholdning, traktement m.v. havde karakter af kommerciel gæstfrihed, og derfor måtte anses som repræsentationsudgifter med deraf følgende reduceret skattemæssig fradragseffekt, uanset at denne markedsføring efter bilforhandlerens opfattelse var den mest effektive markedsføringsform, og uanset at bilforhandleren efter aftalen med en af producenterne var forpligtet til at afholde sådanne arrangementer.