Fri bil – særligt køretøj – dokumentation for specialindretning – SKM2010.575.BR. ©
Retten i Viborg fandt ved en dom af 25/8 2010, at en pickup af mærket Dodge Ram på gule plader med plads til 6 personer, og med et varerum indrettet med bl.a. en fastmonteret stålreol og en hylde samt en fastspændt donkraft, måtte anses som et specialindrettet køretøj, hvor kørsel ikke gav anledning til beskatning af fri bil. Sagen blev afgjort efter Rettens besigtigelse af køretøjet, hvilket må antages at have spillet en væsentlig rolle for sagens udfald.