Aktualiseret kautionsforpligtelse – kautionistens fradrag for renteudgifter – SKM2012.130.LSR ©
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 16/1 2012, at en hovedaktionær, der havde afgivet selvskyldnerkaution for selskabets bankgæld, først havde fradrag for renteudgifter vedrørende perioden fra dekretdagen for selskabets konkurs, da hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at kautionsforpligtelsen var aktualiseret på et tidligere tidspunkt. Kendelsen må anses som en konkret begrundet fravigelse fra udgangspunktet, hvorefter kautionistens forpligtelser ifølge en selvskyldnerkaution aktualiseres allerede på tidspunktet for debitors misligholdelse af forpligtelsen. Afgørelsen giver anledning til i sådanne situationer at overveje at bede kreditor om at reagere, når der rent faktisk er indtråd