Nyt om solcelleanlæg ©
I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de fremtidige regler for solcelleanlæg og andre små vedvarende energianlæg. Regeringen har i denne uge fremsat det lovforslag, der skal udmønte strategien på området. Forslaget indebærer bl.a. en større ændring af de hidtil gældende skatteregler for solcelleanlæg og andre små vedvarende energianlæg.