Lovudkast om børneopsparinger – hvordan og hvor meget?©
Forældre og bedsteforældre kan oprette en børneopsparing, der er omfattet af særligt gunstige skatteregler. Ved finanslovsaftalen for 2018 aftalte regeringen og DF at forhøje det årlige, lovlige indskud på sådanne børneopsparinger. Kort før jul fulgte Skatteministeriet aftalen op med et lovudkast på området. Det er foreløbig tanken, at de ændrede regler skal have virkning for indskud, der foretages fra og med den 1. januar 2018.