Beskatning af afkast af gaver til børn ©
I skattelovgivningen er der fastsat særlige regler om beskatning af børns indtægter. Reglerne medfører bl.a., at det ikke er muligt for forældre at overføre midler til børn og derved undgå beskatning af afkastet af disse gaver. I tvivlstilfælde har forældrene bevisbyrden for, at børnenes formue ikke stammer fra forældrene og derfor ikke skal beskattes hos forældrene.