Skatteforvaltningslovens § 29 – omgørelse – lagt klart frem – overtagelse af varelager efter likvidation og efterfølgende overdragelse til nyt selskab – SKM2016.218.BR, jf. tidligere Landsskatterettens kendelse af 12/3 2014, jr. nr. 13-0096980©
Byretten tiltrådte ved en dom af 19/2 2016, ref. i SKM2016.218.BR, at en skatteyders overdragelse af et varelager, som skatteyderen havde overtaget efter likvidation af et tidligere ejet selskab og havde anset som et privat aktiv, til et amerikansk hovedaktionærselskab med henblik på videresalg, ikke gav grundlag for omgørelse, da overdragelsen ikke ansås for lagt klart frem. Dette uanset at Retten bl.a. lagde til grund, at skatteyderen ikke havde forsøgt at skjule overdragelsen.