I medierne har der været en del debat om, hvorvidt den nye forsvarsminister, Carl Holst, bør give afkald på et optjent eftervederlag på 833.000 kr., som han har opnået i kraft af sine hverv som amtsborgmester og regionsrådsformand gennem 15 år.
Betragtningen er nærmere, at han som minister oppebærer en årsløn på 1,2 mio. kr. sideløbende med nævnte eftervederlag. Modsynspunktet er, at han efter gældende regler har krav på dette – og med den tilføjelse, at eksemplet måske ikke er helt enestående i den forstand, at andre, der er gået fra en politisk post til en anden politisk post eller ansættelse hos det offentlige, har oppebåret et eftervederlag eller en pensionslignende indtægt sideløbende med vederlaget fra det nye hverv eller ansættelse. Mange kan måske endnu huske en tilsvarende kritik i medierne over, at tidligere statsminister Jens Otto Kragh oppebar et sådant eftervederlag samtidig med, at han fik løn som ansat på, så vidt det erindres, Københavns Universitet. Der er altså ikke tale om en ny foreteelse.
Ud over, at der ikke er tale om en særegen situation, knytter det sig nogle skattemæssige problemer til et afkald på et beløb, hvortil der er erhvervet ret.
Indledningsvis bemærkes, at det afgørende tidspunkt skattemæssigt er det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig og ubetinget ret til en ydelse, dvs. hvor der ikke skal leveres nogen modydelse i form af arbejdsindsats eller andet.
Således som sagen er fremstillet i medierne, har Carl Holst erhvervet endelig og ubetinget ret til det omhandlede beløb på 833.000 kr.
Spørgsmålet er herefter, om Carl Holst kan give afkald på beløbet uden skattemæssige konsekvenser for ham – altså om Carl Holst vil havne i en skattefælde ved et sådant afkald.
Man behøver ikke gå længere end til SKAT´s egen Juridiske vejledning fra 2015, hvor problemet er omtalt. Det anføres således i Vejledningens afsnit C.A.1.2.1, at:
Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald. Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.
Hvis en person giver afkald på en indtægt efter den endelige retserhvervelse, er
udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TFS 1998, 5 Ø.
På denne baggrund er det lidt svært at se, hvorledes forsvarsminister Carl Holst sådan uden videre skulle kunne give afkald på eftervederlaget uden betydelige skattemæssige problemer.